Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Synes du efterhånden, din fladskærm på 50" er lidt for lille, er næste skridt en projektor. De kan være en ekstremt dyre, men kan også fås i mere prisvenlige udgaver, som egner sig fint til hjemmebiografen.
Epson er klar med en ny økonomimodel ved navn EH-TW480, som ifølge producenten giver klare, skarpe billeder samt brugervenlig betjening til en attraktiv pris. Desværre undlader producenten at fortælle, hvad man skal betale for den, men vi afventer i øjeblikket svar fra dem og håber at kunne opdatere artiklen med en pris på projektoren inden for kort tid.
Projektoren viser billeder i 720p og udnytter Epsons nyeste teknologier til at give et højt white og colour light output på 2.800 lumens samt et kontrastforhold på 3.000:1, der skulle sikre, at billeder projekteres i høj kvalitet selv i dagslys.
Den manuelle, vandrette skyder og automatiske lodrette keystone-korrektion sikrer, at projektoren er hurtig og nem at installere, og at billedet er lige uanset projektorens vinkel.
Flere tilslutningsmuligheder betyder, at indhold fra blu-ray, spillekonsoller eller tv-dekodere kan vises med projektoren, og spillere vil formentlig værdsætte den særlige farvetilstand til computerspil, som skal forbedre, mens alle, der ønsker at dele fotos eller lave et diasshow, nemt kan gøre det uden at skulle tilslutte yderlige enheder takket være den indbyggede usb-læser.
EH-TW480 kommer på markedet i november.