Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opgrader din webserver med Cherokee - del 1

Glem den oppustede Apache-server – installer et hurtigere, slankere og nemmere alternativ på en halv time.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du tror måske, at det er slut med at køre din egen personlige webserver, men det lader snarere til, at det modsatte er tilfældet. Takket være de billige cloudservere, der erstatter mere traditionelle host-løsninger, har vi nu alle råd til en virtuel maskine, der kører på internettet.

Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi det giver os en komplet maskine at lege med. Man skal ikke spekulere på at installere pakker eller få adgang til roden via kommandolinjen. Med en typisk cloudløsning kan man gøre, hvad man vil, med de værktøjer, man vil bruge. De udbydere, der tilbyder en Linux- installation, er de billigste og mest fleksible i brug.

Ulempen ligger i kompleksiteten. Ingen sørger for, at ens server kører rigtigt, medmindre man betaler dem for det, og det samme gælder for opsætning og konfiguration. Med en billig cloudserver er man overladt til sig selv.

Apache er en af de mest populære webservere i verden. Den har gentagne gange vist sit værd i forbindelse med nogle af de travleste sites på internettet. Men den er også et af de mest indviklede og komplekse systemer, når det gælder styring og vedligeholdelse.

Det er grunden til, at Cherokee er så fortræffeligt et alternativ. Den er nem at installere, køre, konfigurere og styre. Den understøtter al den teknologi, man kan forvente af en moderne webserver, herunder virtuelle hosts, ssl og FastCGI. Du kan forbinde den til dine php- og MySQL-applikationer på samme måde, som du kan med Apache.

Derfor er det den ideelle løsning, hvis du blot vil køre en webserver og ikke læse en manual, der fylder halvdelen af internettet. Den formodes også at være hurtigere end Apache og næsten lige så kompatibel. Man skal blot vide, hvor man skal begynde.

Grundlæggende opsætning

Enhver nyere udgave af Ubuntu omfatter Cherokee-pakker, og med Ubuntu 10.10 finder man version 1.04 i Synaptics pakkemanager. Hvis der er tale om mere end en prøvekørsel, er du bedre rustet med en kommandolinje-distribution såsom en Ubuntu LTS-udgave, for den er nemmere at cloud-konfigurere, og den bruger mindre af den systemhukommelse, man skal betale for.

Version 1.04 er sikker, men hvis du kører missionskritisk software, kan du overveje at installere den nyeste 1.020-version for at få ekstrafunktionerne med. Du skal også hente og installere de Cherokee-supportpakker, som dit website kræver.

Ligesom Apache bruger Cherokee moduler til udvidet funktionalitet, og du skal som minimum installere ’mod-sql’-pakken. Du har sikkert gættet, at det betyder, at vi også er nødt til at installere Ubuntus MySQL-pakker, og du skal finde og installere ’mysql-server’. Det bør også tilføje afhængigheden af ’mysql-client’.

Hold øje med Synaptic-grænsefladen. Når disse pakker bliver installeret, bliver du bedt om at skrive et kodeord til MySQL-rodbrugeren. Hvis du vil gøre din server tilgængelig i bredere internetforstand, bør du prøve at gøre dette kodeord stærkt og nemt at huske.

Hvis du var i gang med at installere Apache, ville du på dette niveau være nødt til at få snavsede fingre med en konfigurationsfil eller to. Heldigvis har Cherokee en anden måde at ordne sagerne på. Du skal stadig først skrive en enkelt kommando: sudo cherokee-admin. Åbn terminalapplikationen, og skriv det ved prompten.

Outputtet fra kommandoen omfatter et engangs-brugernavn og et vilkårligt genereret kodeord foruden den url, som du skal kopiere ind i et browservindue for at åbne det webbaserede konfigurationsfelt. Medmindre du ændrer standardværdierne, er den http://localhost:9090.

Et af de bedste moduler til Apache omdanner en samling mediefiler til en stream-portal. Hvis du får adgang til denne samling med en browser, der kan afspille filerne, kan du se eller lytte uden noget andet end en http-forbindelse til din server. Cherokee har en tilsvarende funktion.

Du skal installere dens plugin til mediestreaming og FFMPEG-pakkerne, for de bliver brugt til at parse metadata i dine medier og vise dem til de folk, der får adgang til din samling. Denne funktion kan man finde via Virtual Server-wizarden.

Find ’Media streaming’ i ’Tasks’-listen. Klik her og derefter på ’Add’ og ’Create’. Nu bør du kunne se de nye regler i behaviour-listen. Søg igennem konfigurationsmulighederne, herunder de filtyper, den søger på ’Rule’-siden, og roden for mediefilerne på ’Handler’-siden.

Cherokee beregner som standard bitrate for medierne og vil kun håndtere den fil ved den hastighed. Det betyder, at din server ikke bliver bombarderet af folk, der prøver at downloade det hele på en gang.

Når du er tilfreds med indstillingerne, skal du klikke på den store ’Save’-knap i øverste højre hjørne og genstarte din server. Hvis du peger en webbrowser i retning af den virtuelle server, kan du se dine filer.

Den bedste måde at afprøve din servers driftsikkerhed på består i, at dit site får en masse opmærksomhed fra et domæne som Slashdot. De korte, katastrofale weblogs, der sandsynligvis fremkommer, gør det klart, hvor eventuelle svage punkter findes. Men de fleste af os vil hellere foretage nogle forebyggende afprøvninger før nedsmeltningen.

Heldigvis findes der masser af programmer, der kan skrue op for udfordringen. De kan simulere alt lige fra beskeden interesse til en stormflod, og de viser, hvad dit site og din server dur til. Hammerhead og Httperf er populære, men vi foretrækker Siege.

Alle disse værktøjer kører fra kommandolinjen. Siege er særlig godt, fordi det kan simulere samtidig adgang til dit site, og det er nemt at bruge. Når programmet er installeret, skriver du siege -c30 -t1M http://localhost for at indlede et angreb, der består af 30 brugere, som hamrer løs på dit site i et minut.

Du kan se talrige http-kald flyve op på siden, før du modtager en kort rapport, når programmet er færdigt.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge …

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Genstart på flere faconer

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]