Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opgrader din hjemmebiograf

Sony er klar med nye hjemmebiografsystemer, der giver dig billeder i Ultra HD-opløsning samt stor lyd og streaming af musik.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette års N-serie af hjemmebiografsystemer fra Sony kan automatisk skalere din filmsamling til en detaljepakket Ultra HD, også kaldet 4K. Opløsningen er fire gange så høj som Full HD men kræver selvfølgelig et 4K- tv, for at kunne udnytte den.

Sonys hjemmebiografsystemer leveres med tynde glasfiberhøjttalerenheder i smart design baseret på Magnetic Fluid-teknologi. Ved hjælp af en avanceret magnetisk væske (ferrofluid) udviklet af NASA til deres rumprogram, skal højttalerne opnå en mere nøjagtig og fyldig lyd – selv ved høje lydniveauer. De nye baghøjttalere er desuden trådløse, så du ikke behøver at se på kabelrod i stuen.

Ny fodboldindstilling

Den nye fodboldindstilling er skabt til sportsfans og giver blandt andet fodboldfans mulighed for at genskabe stadionatmosfæren hjemme i stuen. Ved brug af akustiske data fra et brasiliansk fodboldstadion sørger dit hjemmebiografsystem for, at du bliver fanget ind i fodboldstemningen – præcis som hvis du sad på tribunerne. Ved blot et enkelt tryk på en knap kan du desuden slå kommentatoren fra, når du ønsker at holde fuld fokus på spillet.

Nem streaming

Takket være NFC og Bluetooth kan du forbinde din tablet eller smartphone trådløst med dit hjemmebiografsystem og nyde dit mobile musikbibliotek på stuens lydsystem. Du skal blot berøre systemet med en NFC- og Bluetooth-kompatibel smartphone eller tablet, så forbindes de to enheder uden kompliceret opsætning eller behov for koder. Derefter kan du streame musik trådløst til hjemmebiografens højttalere.

Trådløst netværk

Med den indbyggede WiFi-forbindelse kan du trådløst koble systemet til et væld af andre enheder i hjemmet og streame HD-film og musik fra enhver pc på netværket. Wi-Fi giver dig også mulighed for at tilgå online-tjenester fra Sony og andre populære udbydere af underholdning. Et abonnement til Sony Entertainment Network giver dig adgang til millioner af sange og reklamefri radiokanaler fra Music Unlimited, ligesom du kan tilgå populære filmtjenester som Netflix og følge med på Facebook og Twitter, mens du ser tv.

Fuld kontrol med TV SideView

Betjen din hjemmebiograf med din Xperia Tablet eller Xperia Smartphone med TV SideView. Denne gratis app til Android og iOS gør det let at bruge kanaloversigten, udforske online-tjenester eller finde mere indhold relateret til det, du ser. Kontrollen over hjemmeunderholdningen er altid lige ved hånden.

Den nye generation af hjemmebiografsystemer fra Sony og den nye lydbjælke, HT-CT660, er tilgængelige fra maj. Hjemmebiografsystemerne vil koste fra 1.800 til 7.500 kroner og lydbjælken sælges til 3.500 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere