Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Først var Chrome den hurtigste, så kom Opera på banen med version 10.5 og krævede titlen. Onsdag svarede Chrome igen med Chrome 5 (som du kan hente her). Den satte farten op med 35 % i forhold til den tidligere, og så nu ud til at være den hurtigste.
Det vil Opera ikke gå med til. Produktchef Philip Grønvold fortæller, at Opera ikke blot blæser Apples Safari af banen i farttests, men også ligger foran den nyeste Chrome.
"Med Opera 10.5 har vi stadigvæk den hurtigste browser," hævder han.
Herfra skal vi ikke kunne sige om det er sandt. Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at de begge er lynhurtige. Som almindelig bruger vil man således næppe opleve den store forskel. Hvilken af dem man vælger skal således hellere komme an på browsernes øvrige egenskaber. Vi råder til at man prøver dem begge.
Chrome kan hentes her. Læs en anmeldelse af den udvidede Chrome Plus her.
Opera kan hentes her. Læs anmeldelse af Opera 10 her og her.