Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Virksomhederne omfavner open source – men måske er det ikke sikkert alligevel

De senere år er open source-løsninger kommet ind i varmen i virksomhederne. Men en ny rapport stiller spørgsmålstegn, om sikkerheden nu er så høj endda.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er mange år, siden open source-løsninger blev skyet som ilden af virksomheder og offentlige institutioner. Den åbne kildekode er kommet ind i varmen og hyldes ligefrem tit som den helt rigtige, uafhængige løsning – og som en behagelig måde at skyde genvej, når man udvikler ny software. Det var blandt andet sikkerheden, man frygtede tidligere, og det problem er ikke helt løst endnu, advarer rapport.

For eksempel har under halvdelen af alle organisationer en sikkerhedspolitik for udvikling med open source-software, står der i rapporten The State of Open Source Security 2022, som er lavet i et samarbejde mellem sikkerhedsspecialisten Snyk og The Linux Foundation. Det skriver internetmediet Virtualization Review.

Ingen adresserer sikkerheden

30 procent af de organisationer, som ikke har en open source-sikkerhedspolitik, erkender åbenlyst, at ingen på deres team i øjeblikket direkte adresserer open source-sikkerhed

"Ligesom udviklere af proprietær kode bruger open source-pakker til at fremskynde udviklingen, så gør skaberne af open source det," skriver Snyk i et blogindlæg og fortsætter:

"Det betyder, at open source-biblioteker ofte bygger på andre open source-biblioteker – der er kendt som indirekte eller transitive afhængigheder – og skaber dermed et komplekst træ af afhængigheder. (...) Sårbarheder kan leve gennem disse lag (som vi for nylig så med Log4Shell). Håndtering af denne risiko kræver gennemtænkt planlægning og implementering af sikkerhedspolitikker, der adresserer den potentielle angrebsoverflade i open source-biblioteker."

90 procent har open source

Ifølge Snyk er der i 70-90 procent af moderne software involveret åben kildekode i et eller andet omfang.

Udfordringen er, at mange organisationer stadig ikke fuldt ud forstår omfanget af potentielle sårbarheder i open source og ikke har en sikkerhedspolitik for denne type kode på plads, angiver Snyk.

Den manglende politik er måske skyld i, at den tid, som det tager at ordne sårbarheder i open source-projekter, fortsætter med at stige. Ifølge rapporten var den i 2018 på 49 dage, men var sidste år steget til 110 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere