Online porno er vejen til virus – her er de 10 mest udbredte

Online porno er vejen til virus – her er de 10 mest udbredte

Share

Hver tredje dansker over 18 år har formået at tiltrække sig en virus ved at se porno online. Det viser ny undersøgelse fra Kaspersky Lab, der afslører de digitale kønssygdomme, danskerne er blevet smittet med ved at surfe porno uden at tænke på sikkerheden

I den fysiske virkelighed ved de fleste voksne danskere godt, at de skal beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. Men når vi bevæger os i den virtuelle virkelighed, er det færre, der husker at beskytte sig. Uden beskyttelse er både din computer og andre mobile enheder i stor risiko for at blive smittet med en digital kønssygdom.

En femtedel (19 pct.) tror de er sikret ved at bruge ’private mode’ i deres browser, mens 25 pct. tror, at deres computer er sikker, hvis de kontinuerligt sletter deres browser-historik. Samtidig er hele 42 pct. overbeviste om, at en af deres enheder er blevet smittet med virus efter de har set på pornografiske sider.

Se også:  Kineserne står bag hvert andet avancerede cyberangreb

“Når det kommer til sikker online surfing, bliver mange danskere taget med bukserne nede, fordi de ikke har et antivirusprogram. Hver dag ser Kaspersky Lab 323.000 malware varianter, som er designet til enten at stjæle din identitet, korruptere dine computerfiler eller kræve løsepenge for at frigive dine filer,” udtaler Leif Jensen, administrerende direktør, Kaspersky Lab i Norden.

Mobiler er i lige så stor fare

Hver femte dansker (21 pct.) tror, at det er sikkert at se porno på deres telefon og tablet, da de ikke forventer, at disse enheder kan blive inficeret. De ved altså ikke, at mobil malware ofte skjuler sig bag pornosider for at tiltrække brugere. Indtil videre har Kaspersky Lab spottet 23 familier af Android-malware, der gennem pornografisk indhold skjuler deres virkelige funktionalitet: at inficere din mobil med virus.

Hver dag ser 29 pct. af de adspurgte porno på enten deres mobil, tablet eller computer. 20 pct. bruger endda deres arbejdsmobil eller -computer til at kigge på pornografiske sider, hvor hele 15 pct. har gjort det, mens de var på arbejde. De kan altså potentielt sørge for, at arbejdspladsens enheder bliver inficeret med virus.

Se også:  Kineserne står bag hvert andet avancerede cyberangreb
Skammen gør, at vi ikke melder det

Af de adspurgte indrømmer 12 pct., at de har løjet omkring, hvordan de er blevet ramt af digitale vira, fordi de er bange for at være blevet inficeret fra en pornoside.

“I 2017 identificerede vi mindst 27 variationer af pc-malware, der specifikt søger efter legitimitetsoplysninger hos pornosider, der har betalt indhold. Udover at denne form for websites har mange brugere, der kan inficeres, er det også brugere, der er mindre tilbøjelige til at rapportere infektionen, fordi de er flove over det website, der inficerede dem,” siger Leif Jensen.

Del denne