Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: OnePlus Nord CE 2 Lite: Billigmobil med fart på

Her får du hurtig skærm, fin ydelse og lynoplad-ning, men kameraet er ikke det mest alsidige.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nord CE 2 Lite er til den tunge side, bygget i plast med en yderst beskeden IPX4-certificering, som garant for, at den tåler vandsprøjt. Mobilen ligger dog fint i hånden og føles relativ robust.

Kræfterne er gode for prisklassen, med en Snapdragon 695-cpu, der giver, hvad der skal til for at drive maskineriet uden knas og endda kan presses til moderat gaming og medie-redigering.

Halvskrabet kamera

Kameraet er skrabet i forhold til, hvad vi ser på andre mobiler. Du får 64 MP hovedkamera, 4 MP makro og 2 MP dybdekamera til bokeh-effekter. Vidvinkel, som ellers mere eller mindre er standard på tværs af alle prisklasser, er der ikke.

Hovedkameraet fungerer dog fint, også selvom der ikke er optisk billedstabilisering (OIS) og andre luksusfeatures. Under anstændige lysforhold er resultaterne skarpe og farvestærke.

Bokeh-effekten ligner mere en form for magisk trylleglans end ægte optisk baggrundssløring, men kan gå an, når man vil shine sine portrætter lidt op.

Video skydes i beskeden Full HD/30 fps med mulighed for at inkludere det ganske udmærkede frontkamera i en dobbeltvisning.

Fart på opladning

Den lysstærke ips-skærm har hurtig 120 Hz-opdatering. Billederne flyder derfor smidigt, omend gengivelsen generelt er lidt udvasket.

Du får også 33 W opladning, så mobilen er fuldt opladet på en times tid. Det er en funktion, der batter noget, og her er OnePlus Nord CE 2 Lite væsentlig stærkere end moto g62, som den ellers på flere punkter har ligheder med.

Samlet set føler vi, at Nord CE 2 Lite står lidt stærkere, især på grund af opladning og processorkraft.