Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: OnePlus Nord Buds: Billige earbuds overrasker positivt

Du kan uden  bekymring investere i Nord Buds, hvis dit budget til earbuds er begrænset. Der er nok gods i de billige øretelefoner til en tilfredsstillende oplevelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Helt trådløse earbuds er ved at være standard, men koster en del, hvis du vil have et sæt af anstændig kvalitet.

Med Nord Buds sætter OnePlus prispunktet lavere end vi normalt ville være komfortable med, men producenten har ry for at kunne trylle i de nedre prislag, så det var med en blanding af mistro og spænding vi satte de billige earbuds i ørene.

Anstændig kvalitet

I deres konstruktion er der ikke meget at sætte en finger på. Det er selvsagt plast hele vejen igennem, men for denne type produkt er det ikke nødvendigvis et minus. Selv de dyreste er ofte skabt med en god mænge plads for at holde vægten nede.

Kvalitetsfornemmelsen er således nogenlunde og med den rette størrelse øregummi sidder de udmærket i ørene. Komforten er ikke på højeste niveau men heller ikke ringe.

Agter du har løbetræne med dem eller tage på gåtur i dårligt vejr, kan det betrygge, at Nord Buds er vand- og støvafvisende.

Simpel betjeningen af musikafspilning kan ske med touch på ydersiden af ørestykkerne.

Fornuftig lydkvalitet

Der er syv timers batteri dem, og 23 timer ekstra i æsken. Det er absolut godkendt.

Avancerede features som støjreduktion og hear thru må man undvære, men du får Dolby Atmos-understøttelse og konfigurerbar EQ i HeyMelody-appen. For dem med en OnePlus-mobil er der også fast pair.

Der er anvendt store 12,4 mm drivere, som er i stand til at sikre relativt bredspektret lydbillede. Man oplever fin klarhed og separation, dog mangler en del af det raffinement og den dybde man får i dyrere modeller. De øvre frekvenser kan blive lidt skærende og mellemtonen kan lyde lidt af dåse, især ved højere volumen, men ikke så meget af det reelt bliver en gene. Til mobilsamtaler klarer Nord Buds sig også fint.

Du kan således uden bekymring investere i Nord Buds, hvis dit budget til earbuds er begrænset.

Pris: 399 kroner