Vi var ret begejstrede over Nord 2, da vi testede den sidste år, og derfor er der grund til at glæde sig over at den nu er opgraderet med endnu bedre specs uden at prisen samtidig er røget i vejret.
Designet har fået lidt lille ansigtsløft med nyt kameramodul samt lidt andre farver og finish, mens processoren ligeledes er gået et nøk op ad stigen i MediaTek-sortimentet. Dette sikrer blandt andet bedre kamera-egenskaber i svagt lys og ved slow motion video selvom kamerakonfigurationen grundlæggende er den samme som i OnePlus Nord 2.
Den helt store opgradering kommer i form af 80W SUPERVOOC-opladningssystemet som også topmobilen OnePlus 10 Pro gør brug af. Det sikrer en fuld opladning af mobilens 4.500 mAh-batteri på 27 minutter.
OnePlus Nord 2T 5G bliver sat til salg den 24. maj, men kan forudbestilles allerede fra den 19. maj på OnePlus.com og en lang række forhandlere.
Mobilen kommer i to versioner med følgende priser:
OnePlus Nord 2T 5G 8GB+128G til 3.299 kroner
OnePlus Nord 2T 5G 12GB+256GB til 3.899 kroner
Vi har allerede testet OnePlus Nord 2T. Læs testen her:
Skærm: 6.43″ Amoled, 1080 x 2400 pixels, 20:9, 90Hz, HDR10+ Corning Gorilla Glass 5
System: Android 11, OxygenOS 12.1
Chipset: MediaTek Dimensity 1300
Kapacitet: 128GB, 8GB RAM / 256GB, 12GB RAM
Kamera: 50 MP, f/1.9, 24mm (wide), 1/1.56″, 1.0µm, PDAF, OIS / 8 MP, f/2.3, 119˚ (ultrawide) / 2 MP, f/2.4, (depth) / 4K, 30fps, 1080p, 30/60/240fps/480fps, HD 960 fps – 32 MP, f/2.5, (wide), 1/2.8″, 0.8µm
Lyd: Stereohøjttaler 3.5mm jack
Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot, 5G, Bluetooth 5.2, A2DP, LE, aptX HD. GPS dual-band A-GPS, GLONASS, GALILEO, BDS, SBAS, NavIC, NFC
USB´: USB Type-C 2.0, USB On-The-Go
Sikkerhed: Fingeraftrykslæser i skærm, ansigtsgenkendelse m.m
Sensorer: Accelerometer, gyro, proximity, compass
Batteri: Li-Po 4500 mAh
Opladning: 80W