Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

OnePlus klar med ny topmobil: Her er OnePlus 10 Pro

Den nye OnePlus 10 Pro 5G er blandt andet udstyret med anden generation Hasselblad-kamera med 150° vidvinkel-linse, en hurtig ydeevne samt den hurtigste opladning nogensinde i en OnePlus-enhed.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

OnePlus begyndte at dryppe informationer ud om den nye topmobil i sidste uge i forbindelse med CES-messen, og nu er alt så lagt på bordet.

Professionel fotooplevelse

Hasselblad-kameraet i OnePlus 10 Pro understøtter OnePlus Billion Color Solution, der gør det muligt at anvende Natural Color Calibration med Hasselblad på over en milliard farver. Hvert af OnePlus 10 Pro's tre kameraer på bagsiden - hovedkameraet, telekameraet og ultravidvinkelkameraet - kan optage i fuld 10-bit farvekvalitet. Som følge heraf tager enheden billeder med en 25 pct. større dækning af DCI-P3-farveskalaen og behandler 64 gange flere farver end smartphones, der optager i 8-bit farver.

Det nye ultravidvinkel-kamera tilbyder synsvinkel på 150°, hvilket er op til fire gange bredere end ultravidvinkel-kameraer på andre smartphones. Den øgede synsvinkel giver mulighed for at fange mere i hvert enkelt billede. Som standard tager OnePlus 10 Pro's ultravidvinkel-kamera billeder med en synsvinkel på 110°, komplet med forvrængningskorrigering, der er baseret på AI. Desuden er kameraet udstyret med en ny Fisheye-tilstand, som giver dig mulighed for at tage billeder i et helt nyt perspektiv.  Både OnePlus 10 Pro's 150°- og Fisheye-tilstand er tilgængelige via en dedikeret fane i kamera-appen.

OnePlus 10 Pro er det første flagship fra OnePlus med Movie Mode til videooptagelse, hvor du kan justere ISO, lukkerhastighed og hvidbalance før og under optagelsen af videoen. Movie Mode understøtter også optagelse i et LOG-format uden en forudindstillet billedprofil, hvilket giver videoentusiaster et tomt lærred at arbejde ud fra.

OnePlus har desuden samarbejdet med to Hasselblad Masters-vindere og en Hasselblad-ambassadør for at skabe Master Style til OnePlus 10 Pro. Master Style består af tre farvestile - Serenity, Radiance og Emerald - som hver især er blevet kalibreret af henholdsvis Hasselblad Ambassadør Yin Chao og Hasselblad Masters-vinderne Ben Thomas og David Peskens. Serenity indfanger looket og følelsen af Yin Chaos berømte modefotografering og er bedst egnet til portrætter, mens Radiance genskaber Ben Thomas' stil med hypervirkelighed, hvilket resulterer i stiliserede billeder, der er skabt til at blive delt. Endelig er Emerald resultatet af et samarbejde med David Peskens, der er kendt for sine naturfotografier og er perfekt til idylliske landskabsbilleder.

Præcise farver

OnePlus 10 Pro er udstyret med Snapdragon 8 Gen 1-mobilplatformen med en 7th Gen Qualcomm AI Engine, der er fire gange hurtigere end sin forgænger, og en opdateret Qualcomm Adreno GPU, der er 25 pct. mere effektiv end sin forgænger.

Mobilen har har andengenerations LTPO skærmteknologi, der gør det muligt at justere opdateringsfrekvens mellem 1 Hz og 120 Hz endnu hurtigere end OnePlus 9-serien, afhængigt af, hvilken type indhold der forbruges. OnePlus 10 Pro's skærm er også den første i branchen med Dual Color Calibration, som sikrer, at OnePlus 10 Pro's skærm viser præcise og naturlige farver mere konsekvent.

Hurtigste opladning nogensinde i en OnePlus-telefon

OnePlus 10 Pro er udrustet med 80W SuperVOOC Flash Charge, der kan lade det store 5.000 mAh-batteri fra 1-100 procent på 32 minutter. OnePlus 10 Pro understøtter også 50W AirVOOC Wireless Flash Charge med 50W, der tager enheden fra 1-100 pct. på 47 minutter. Der medfølger en 80W-opladebrik og et tilhørende USB-C-kabel i æsken til OnePlus 10 Pro.

Det redesignede kamerasystem smelter sammen med telefonens aluminiumsramme, så mobilen får et harmonisk udseende - ikke så lidt inspireret af Samsungs nyeste Galaxy S-mobiler. Enhedens vægtfordeling er blevet justeret, så enheden føles afbalanceret i hånden.  OnePlus 10 Pro fås i to farvevarianter - Volcanic Black og Emerald Forest.

OnePlus 10 Pro er tilgængelig i Kina fra den 13. januar og i Europa, Indien og Nordamerika senere i 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere