Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

OnePlus er klar med et smart tv

OnePlus er ikke længere kun et smartphone-brand. I går lancerede producenten deres første tv, og det er selvsagt forsynet med en del smarte features.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Forinden den europæsiske lancering af deres nye mobiler, holdt OnePlus et lanceringsevent i Indien i går eftermiddags, hvor vi fik det første glimt af OnePlus 7. Samtidig blev vi præsenteret for en holdt ny produktkategori i OnePlus' sortiment. Et tv.

Som udgangspunkt er der tale om et 55" QLED-tv, baseret på et VA-panel i 4K og med understøttelse af HDR, HDR10+ og Dolby Vision. Det fås i to modeller, OnePlus TV Q1 og OnePlus TV Q1 Pro, hvor den sidstnævnte er forsynet med en surround-soundbar med otte højttalere underneden, som kan skydes frem, når den er i brug. OnePlus TV Q1 må nøjes med et lydsystem af fire højttalere, men understøtter ligesom Pro-modellen Dolby Atmos.

Baseret på mobilsystem

Tv'erne er ikke overraskende baseret på Android (version 9 med opdateringer på vej) med ekstra features lagt på via OnePlus' eget OxygenOS. Her er adgang til en række apps samt streamingtjenester som YouTube, Amazon og meget andet. Netflix er imidlertid ikke inkluderet i første omgang, da tv'et ikke er godkendt endnu, men OnePlus forventer, at tjenesten bliver en del af pakken i nærmeste fremtid.

Sker det kan det blive nødvendigt med en redesignet fjernbetjening, for lige nu giver den direkte adgang til Amazon Prime, men der er ingen Netflix-knap. Dog har Google Assistant sin egen knap, og der er også en OnePlus-knap, som åbner op for apps m.m.

Fjernbetjeningen forbindes via Bluetooth, og det betyder, at du ikke behøver pege direkte på tv'et.

Der er også en app til mobilen, som blandt andet giver nem opsætning, gør det muligt at skrive passwords og skruer ned for tv'et, når du snakker i telefon.

Kun i Indien

OnePlus TV Q1 og OnePlus TV Q1 Pro sendes på markedet i morgen, men det bliver kun i Indien i første omgang. Her vil det få priser på 69.900 og 99.900 rs (omkring 8-10.000 kroner), hvilket stemmer meget godt overens med sammenlignelige tv'er fra Samsung, LG m.fl.

Det forventes at tv'erne også kommer ud på andre markeder, men intet er specificeret endnu.

Du kan læse mere om OnePlus-tv'erne her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere