Godt nok løber iPhone 12 med overskrifterne lige nu. Men det hele handler ikke kun om Apple. En af de største mobiltelefon-konkurrenter i Android-lejren er OnePlus, som lancerer OnePlus 8T med et event kl. 16.00 i eftermiddag.
Du kan få adgang til eventet her.<http://onepl.us/Denmark>
OnePlus 8T vil rumme en række teknologiske nyheder, lover producenten – herunder et nykalibreret display med en opdateringsfrekvens på 120 Hz (altså dobbelt så meget som iPhone 12).
Vi skal også se Warp Charge 65, der skulle være den hurtigste opladningsteknologi hidtil fra den kinesiske producent.
For at gøre lanceringen endnu mere medrivende har onePlus skabt et 360 graders interaktivt univers. Inde i denne OnePlus World skal der være et virtuelt auditorium, hvor besøgende kan skabe et eget virtuelt rum og invitere venner til deres egen præsentation, hvor de kan kommunikere med hinanden med tale eller via en chat-funktion.
Det er en lidt anden stil end Apples mere traditionelle, hvor der først præsenteres en uvæsentlig nyhed efterfulgt af det store brag – altsammen med Apple-ledere som frotnfigurer. OnePlus forsøger at involvere sine brugere. Vi må se, om det virkelig lykkes …