Home » Mobiltelefon » OnePlus 7 [TEST]: Mindre wow, men forrygende pris
OnePlus 7 [TEST]: Mindre wow, men forrygende pris

OnePlus 7 [TEST]: Mindre wow, men forrygende pris

Share

Den er uden ekstravagante features som pop-op-kamera og ekstremt hurtig skærm, men ydelsen er imponerende og til prisen er det en forrygende mobil

OnePlus 7 Pro var stjernen i seneste runde af OnePlus-lanceringer. Den kan du læse vores test af her. En billigere ”standard” OnePlus 7 blev det også til.

Den er uden ekstravagante features som pop-op-kamera, ekstremt hurtig skærm og må undvære et af de tre kameraobjektiver, men ellers er meget det samme.

Designet er blankt og stilrent, med glas på bagsiden og et meget lille notch i toppen af skærmen. Den har dog en lidt voldsom kamerapukkel i nakken. Skærmen er en lille smule mindre end på OnePlus 7 Pro, men alligevel i den store ende med sine 6,4”. Det er en rigtig glimrende skærm med fingeraftrykslæser indbygget, dog er billedet ikke helt på niveau med storebroderens, når det gælder smidighed og farvegengivelse.

Se også:  Undgå dyre telefonregninger i sommerferien

Til gengæld er det faktisk en lidt hurtigere mobil. I vores måling trumfede den OnePlus 7 Pro med et mulehår. Det til trods for, at der er mindre ram (der er dog Ram Boost og andre features til at optimere ydelsen). Dermed er det den hurtigste Android-mobil, du kan opdrive lige nu, og en rigtig glimrende gaming-mobil. De to stereohøjttalere i bunden bidrager til spiloplevelsen med ganske fin lyd Dolby Atmos surroundsimulering. Batterilevetiden er også rigtig glimrende, og mobilen lader lynhurtigt.

Færre kamerafunktioner

Hovedkameraet er det samme som 7 Pro. 48 megapixels, stor blænde, optisk billedstabilisering, hurtig autofokus og samme muligheder for natfoto, AI, studielyd m.m. Og det leverer de samme imponerende resultater. Vi er ikke helt oppe blandt de bedste konkurrenter, men tæt på. Du må imidlertid undvære både zoom og vidvinkel (der er 2x zoom, men den er ikke optisk).

Se også:  Foldbar mobil i ikonisk design - den nye Motorola Razr er billigere end konkurrenterne

Det sekundære kamera er kun til bokeh-effekter. Frontkameraet er identisk med 7 Pro og igen af høj klasse.

Der er ikke ligeså meget wow over OnePlus 7 som Pro-modellen eller for den sags skyld de stærkeste konkurrenter, men til prisen er det svært at finde noget, der kan matche den.


OnePlus 7
4

Summary

Pris: Fra 4299 kroner

Her er den bedste dagspris på OnePlus 7T 8GB RAM 128GB Dual SIM
TAGS
Dolby Atmos
OnePlus
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S