Home » Mobiltelefon » OnePlus 6T [TEST]: Stærk smartphone til fornuftig pris
OnePlus 6T [TEST]: Stærk smartphone til fornuftig pris

OnePlus 6T [TEST]: Stærk smartphone til fornuftig pris

Share

OnePlus 6T er ikke banebrydende, men mobilen er blandt de bedste køb du kan gøre, hvis du ønsker en veldesignet smartphone med de nyeste features

OnePlus har hurtigt fået tag i de danske mobilkunder, og det er der ikke så meget at sige til. Få producenter giver så meget for pengene som OnePlus, og det bliver der ikke lavet om på med den nye top-model, OnePlus 6T.

Fingeraftryk i skærmen

Da der er tale om en ”T”-model er det mere en halv opgradering end en komplet ny topmobil. Ikke desto mindre er der optimeret og finjusteret stort set over hele linjen.

I sit design fører den stilen videre fra forgængeren, dog er skærmen blevet en anelse større og hakket i toppen mindre. Det er velsagtens den mindste notch på en smartphone lige for tiden, og det betyder, at der plads til flere notifikationer i toppen.

Den fysiske fingeraftrykslæser er forsvundet. I stedet er fingeraftrykslæseren integreret i skærmen. Sæt blot fingeren på ikonet i bunden af displayet, og du er logget på. Alternativt kan du bruge ansigtsgenkendelse, som fungerer lynhurtigt. Sikkerheden er dog ikke helt så høj som hos Apple, Huawei og Samsung.

Kigger man i bunden vil man – til nogle brugeres ærgrelse – opdage, at minijack-indgangen er væk. Du kan derfor kun forbinde hovedtelefoner via USB C eller Bluetooth. Der medfølger intet headset, men du får en USB C til minijack-adapter, og OnePlus tilbyder både kablede og trådløse in-ears i fin kvalitet til yderst fornuftige priser.

Se også:  OnePlus 7 [TEST]: Mindre wow, men forrygende pris

Den ledige plads, der er tilovers efter lydudgangen, benyttes til en ekstra højttaler, så du får markant flottere lyd end i forgængeren.

Ydelse i top

Den fine lyd suppleres af et godt billede fra den 6,41” store skærm, der som den første på markedet er forsynet med superstærkt Gorilla Glass 6.

Der er samtidig kræfter nok i mobilen til at køre praktisk talt hvad som helst – de nyeste spil, AR-apps, videoredigering og alt hvad du ellers kan finde på. Selvom mobilen er forsynet med samme processer og samme mængde ram (det afhænger dog af, hvilken model man køber), som forgængeren, så er det faktisk lykkedes at optimere ydelsen betydeligt. I vores benchmark lå den blandt de absolut stærkeste Androids lige nu. Den nye Smart Boost-feature bidrager desuden til kvikkere opstart af apps.

Som altid oplades batteriet lynhurtigt via Dash Charge, dog er der ikke tale om helt så stort et batteri som hos nogle af konkurrenterne, så batterilevetiden er ikke helt så høj. Men du kommer uden problemer igennem en hel dag på en opladning.

Se også:  Android 10 er ude på danske Samsung-mobiler
Bedre billeder om natten

Kameraet har også fået en lille overhaling. Man har grundlæg-
gende fastholdt samme dobbelt-kamera-konfiguration, men motoren bagved er optimeret, så der er lidt mere kraft til burst shoots og slow motion-video.

HDR og bokeh-funktionerne er ligeledes optimeret, og så er der kommet en Nat-tilstand, ligesom den vi kender fra Huaweis nyeste smartphones, omend ikke helt så god. Den gør det ikke desto mindre muligt at få lysstærke billeder i kassen, selv hvor der nærmest intet lys er. Du får generelt rigtig fine billeder fra OnePlus 6T, selvom der er et stykke til de stærkeste Androids.

Frontkameraet er stort set det samme som på 6’eren, men det er også en selfiekanon af de absolut bedste, så det kan vi fint leve med.

Rigtig meget for pengene

OnePlus 6T er ikke en mobil, der sætter nye standarder, men den følger rigtig godt med det øverste af Android-feltet og formår at give dig stort set alt, du kan forvente af en førsteklasses smartphone til en yderst fornuftig pris. Det er svært at finde bedre værdi for pengene.


  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Kamera
  • Batteri
  • Design
  • Pris
4

Summary

Alt om DATA siger:
»En let og veldesignet mobil, der ikke byder på meget nyt, men er helt med fremme i skoene, når det gælder såvel features som ydelse. De færreste vil have brug for mere, og ligesom dens forgænger udgør OnePlus 6T et af de absolut bedste mobilkøb, du kan gøre.«

Nøgletal:
Pris: Fra 4199 kr.
Skærm: 6,41” Amoled, 2340 x 1080 p, Corning Gorilla Glass 6
Processor: Snapdragon 845, 2,8 GHz
Ram: 6 / 8 GB
Drev: 128 / 256 GB
Kamera: 16 MP + 20 MP tele. f/1.7, 4K 60 fps / 16 MP, f/2.0, FHD 30 fps front
Styresystem: Android 9 + OxygenOS Vægt: 185 gram

TAGS
Android
OnePlus
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S