It sikkerhedsfirmaet F-Secure har identificeret den første botnet-orm til den populære Iphone
Så er den gal igen, og denne gang er det mere alvorligt for Iphoneejere. Det er F-Secures viruslaboratorium i Finland, som har fundet den nye orm, der er langt mere alvorlig end den harmløse Ikee orm, som ramte australske Iphoneejerne tidligere på måneden. De første analyser viser nemlig, at virussen er i stand til at stjæle personlige oplysninger fra Iphonen og sende dette til kriminelle bagmænd.
Ormen er endnu ikke er så udbredt, og den rammer kun telefoner, som er ”jailbroken” – altså Iphones, hvor brugeren har fjernet Apples beskyttelsessystem, for at telefonen kan køre andre programmer. Samtidig skal ejeren havde installeret såkaldt SSH program på telefonen – et program, der gør det mulig at lave ændringer i telefonens filsystem. Endvidere skal brugeren ikke have ændret default password. Indtil videre er ormen afgrænset til Holland, men den kan sprede sig
Michael Dahl, ansvarlig for F-Secure Danmark, mener, at den nye orm er et tydeligt tegn på den udvikling, som sker indenfor virusverdenen i øjeblikket.”De kriminelle bagmænd udvikler stadig nye og mere avancerede vira til pc’ere. Og nu målretter man altså også indsatsen mod ”nye medier”, som Iphones. Det er alt sammen et spørgsmål om volumet i markedet på disse medier, som gør dem attraktive for de kriminelle bagmænd.”