Om 11 år bliver din hjerne simuleret

Om 11 år bliver din hjerne simuleret

Share

I 2029 vil en computer være så kraftig, at den kan simulere alle dele af den menneskelige hjerne, og 16 år senere vil maskinen være klogere end mennesket på alle områder. Lyder det godt eller som en trussel? Menneskeheden står foran sin måske allersidste opfindelse

Er menneskeheden på vej mod sin allersidste opfindelse? Ifølge den fremtrædende svenske teknologifilosof Nick Boström kan det meget vel være tilfældet. Han er foruroliget over udviklingen inden for kunstig intelligens.

Ifølge Boström er maskinintelligens den sidste opfindelse, vi behøver gøre. Men vi skal tage os i agt. Hans skrækvision er, at kunstig intelligens vil overtage verden og skubbe mennesket til side. Det vil ikke ske i en fjern fremtid, men om ganske få årtier, frygter han.

Filosoffen er ikke alene med sine anelser. Også andre prominente erhvervsfolk og videnskabsmænd har hævet det gule flag. Det er personer som erhvervspioneren Elon Musk, Windows-bagmanden Bill Gates og fysikeren Stephen Hawking.

Men hvad er baggrunden for den ubehagelige vision? Er det bare tågede science fiction-fantasier? Ikke ifølge Ray Kurzweil. Han er en alsidig mand, der i 1980’erne stod bag Kurzweil-synthesizeren.

I dag arbejder han for Google som udviklingschef, men er måske mest kendt som forfatteren bag bogen The Singularity is Near, hvor han agerer futurolog og forudser en fremtid, hvor kunstig intelligens overgår mennesket på stort set alle parametre.

Se også:  Dansk innovation halter bagud

Kurzweil har regnet på udviklingen i processorkraft. Den vokser eksponentielt, så det går ikke bare hurtigt, men hurtigere og hurtigere, indtil stigningskurven nærmest står lodret. Kurzweils tese er, at maskinintelligensen i 2045 vil være en milliard gange større end i dag.

Når det sker, rammer vi ”singulariteten”, det punkt, hvor kunstig skabt intelligens kan matche den menneskelige hjerne ikke kun på udvalgte områder, men i alle de situationer og ved alle de opgaver, en maskine bliver udsat for.

Hjernen er for langsom

Allerede i 2029 – det er om 11 år – vil maskiner kunne klare den såkaldte Turing-test: En computer vil kunne overbevise et menneske (der ikke kan se den) om, at den selv er et menneske.

Computere med AI (Artificial Intelligence) kan så ifølge Kurzweil simulere alle dele af den menneskelige hjerne. Det vil gøre det muligt at udvikle algoritmer, som eftergør alle den menneskelige hjernes evner, herunder den emotionelle intelligens.

Den menneskelige hjerne er faktisk ikke særlig kraftfuld. Ifølge Nick Boström arbejder den med en frekvens på 200 Hz, og signalerne går gennem nervebanerne med cirka 100 meter i sekundet.

Det er sneglefart i forhold til selv nutidens computere, der arbejder med frekvenser på gigahertz-niveau, og hvor signalhastigheden er tæt på lysets hastighed. Hjernens størrelse er tilmed begrænset af hjerneskallen, hvor en computer kan blive ligeså stor som et hus, hvis der er behov for det.

Se også:  Mobilen smider batteriet

Vi vil kunne fjerne alderdommen, vi vil kunne flytte ud i rummet, vi kan skabe selv-replikerende ting som nanorobotter og uploade hjerner til computere, mener Boström. Alle disse ting ligger inden for de fysiske loves grænser; det er muligt. Alt dette kunne en superintelligens udvikle og formentlig ret hurtigt.

Men det er ikke nødvendigvis betryggende. For som Boström sagde i et foredrag for nylig: Chimpanser bekymrer sig om chimpanser og mennesker om mennesker. Hvem mon en super-intelligens vil bekymre sig om – chimpanser, mennesker eller andre super-intelligenser?

Ray Kurzweil er modsat Nick Boström optimist. Han ser for sig, at maskinintelligensen og mennesket kommer til ikke blot at samarbejde, men til at smelte sammen ved hjælp af en eller anden form for biologisk interface.

På den måde vil mennesket få adgang til nærmest uendelig mængder af hjernekapacitet og viden. Allerede nu er den udvikling på en måde i gang. For de fleste moderne mennesker er mobiltelefonen blevet en forlængelse af intelligensen.

Interfacet er stadig synet og hørelsen, men vi får løst en lang række opgaver og udfordringer og har tilgang til kolossale mængder af viden takket være den handy computer, vi alle bærer rundt på. Men det er altså bare begyndelsen.

Del denne