Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kamera til ekstremerne

Der er dømt ren ”BS” i Olympus TG-2, der er bygget til at tåle næsten hvad som helst.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Olympus har nærmest opfundet denne rå kategori af kameraer, og det nyeste skud på stammen er ekstremt lækkert bygget. Det er både solidt og lækkert at røre ved. Og så er det kameraet, der kan overleve din familie uanset, hvad de udsætter det for under ferien.

Om det så er 15 meter dybt vand under varme himmelstrøg eller minus 10 grader i kulde, så klarer det strabadserne. Det skulle også kunne tåle fald fra 2,1 meter. Der er indbygget gps-modtager, så du kan se præcis, hvor billeder er taget.
Et tough-kamera er både godt og skidt. For objektivet skal pakkes ind for at tåle vandtryk, og det giver et mindre glas.

Når det er sagt, må vi tilføje, at vi er imponerede over, hvor hurtigt og godt TG-2 fungerer og reagerer. Skærmen kan endda bruges under vand, så man kan se noget. Billedkvaliteten er i orden. Der mangler dog lidt detaljer i de mørke partier.