Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Økonomisk rådgivning via mobilen

Vores økonomi bliver mere digital, og vi kan betale med både telefon og apps. Men hvad med de mange data, der opsamles? Kan de ikke bruges til noget fornuftigt?.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi lever i en verden, hvor vores muligheder for at foretage betalinger er digitale som aldrig før. Senest med mulighed for at betale med mobiltelefon og ikke mindst Apple Pay. Samtidig bliver vores kommunikation med banken mere og mere digital, og mængden af data, der opsamles om vores økonomiske transaktioner, øges. Faktum er imidlertid, at en meget stor del af disse data ligger som ubrugt arkivmateriale på servernes harddiske.

Talrige undersøgelser har vist, at mulighederne i Big Data slet ikke udnyttes optimalt, og det har den danske virksomhed Spiir besluttet sig for at gøre noget ved. Her ser man et stort potentiale i at bruge de mange data til at rådgive og vejlede forbrugerne og dermed bruge data proaktivt til at analysere forbrugsmæssige mønstre samt styrke det økonomiske overblik. Seneste tiltag er desuden samarbejde med eksterne partnere, der gør det muligt at opbygge loyalitetsprogrammer og derved tilbyde forbrugerne forskellige tilbud samt deltagelse i forskellige storkundeordninger.

Opgør med de lukkede systemer

Som virksomhed er Spiir etableret af Rune Mai, der tidligere har arbejdet som udviklingschef i eBay. Det hele begyndte som et webprojekt i starten af 2011, fordi han var irriteret over, at der på det finansielle marked manglede en standard for automatiseret adgang til bankernes data. Ønsket var i første omgang at opnå et overblik over egen økonomi på en mere gennemskuelig måde, men mulighederne for manuelt at lave udtræk fra netbanken var særdeles begrænsede.

Derfor beskrev Rune Mai nogle Excel-regler, der gjorde det nemmere at udtrække CSV-filer, men det viste sig, at der var et kæmpe behov for at give os som digitale forbrugere mulighed for dels at få et overblik over vores økonomi, dels for løbende at prioritere vores udgifter og f.eks. i en periode skære ned på visse forbrugskategorier. Kort sagt manglede der efter Rune Mais overbevisning en løsning, som på baggrund af dataopsamling giver os mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger.

Eneste af sin slags i Norden

I dag er Spiir den eneste virksomhed af sin art i Norden og har allerede lanceret mulighed for at hente data automatisk fra samtlige danske banker, mens man dækker 75 % af det svenske samt 60 % af det norske bankmarked. Siden man i starten af 2017 lancerede en egentlig app, har kundetilvæksten været næsten 70.000, og i alt har man i dag 155.000 brugere på platformen. Segmentet falder i to hovedgrupper, nemlig brugere fra 18-24 år og brugere fra 24-35 år, men i virkeligheden henvender den sig til alle forbrugere.

”Som forbrugere gider vi ikke kigge på budgetskemaer. Til gengæld vil vi gerne præsenteres for forbrugsmål, der både gør det gennemskueligt, hvad vi bruger vores penge til og ikke mindst gør det muligt proaktivt at ændre forbruget i takt med ændringer i vores ønsker. Vi hører jævnligt om, at vi er for dårlige til at tjekke vores lønsedler, og den advarende finger stikkes ofte i vejret, når vi taler renter på forbrugslån, faren ved kviklån og ikke mindst de unges ringe sans for økonomi.

Det billede af unge køber vi ikke. Vi tror på, at unge er yderst kompetente, men har det svært uden digitale værktøjer, der proaktivt informerer, når der f.eks. er gået løn ind, når huslejen er steget eller, hvis du en måned har brugt større beløb end normalt på f.eks. cafébesøg. Det er det, som Spiir gør,” siger Rune Mai.

Fokus klart rettet mod de unge

I udviklingen af Spiir har han selv oplevet vigtigheden af at tilbyde en løsning, der ikke blot registrerer forbrugerhistorik, men måtte samtidig konstatere, at bankerne havde rigtig godt fat i familierne. Derfor blev fokus for et par år siden rettet mod de unge, som på verdensplan er det størst voksende forbrugersegment. Et segment som i Rune Mais optik er klart forsømt – især fordi der også er mulighed for måske at påvirke de unge med en vis opdragende effekt i forhold til det at have en sund økonomi.

”Derfor kigger vores algoritmer helt ind i maven af forbrugerens netbank og analyserer løbende forbruget med henblik på at kunne præsentere et dynamisk og aktuelt øjebliksbillede – ikke bare en død graf – og det sker vel at mærke uden løftede pegefingre. I stedet kan vi finde på at præsentere forbrugeren for en lille quiz, som f.eks. spørger denne, om han eller hun er klar over, hvor mange caffe latte, der er blevet indkøbt den seneste måned, hvis forbruget pludselig er steget. Ingen mobilbanker informerer, hvis der pludselig er brugt flere penge end vanligt,” siger Rune Mai.

Anonymitet sættes i højsædet

Spiir skal jo også tjene til dagen og vejen, og det har man bl.a. tidligere gjort ved forskellig konsulentvirksomhed samt salg af API’en til bankverdenen. Men ambitionerne er større, og fokus er tydeligt rettet mod de intelligente muligheder i Spiir. Dels er det planen, at man inden for en overskuelig fremtid også vil træde ind på markedet for egentlige transaktioner, og man er nu gået i gang med at tilbyde et loyalitets- og bonuskoncept samt tilbud om storkundeaftaler, der opbygges i samarbejde med eksterne partnere. I den sammenhæng vil Spiir naturligvis opkræve et gebyr hos partnerne.

”Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at i modsætning til så mange andre lignende koncepter i f.eks. de store detailvarekæder, er Spiir den anonyme mellemmand. Selv om der er et enormt potentiale i Big Data, er det også et område, der bekymrer, fordi mange forbrugere ofte føler, at de opsamlede data bliver alt for personlige.

Derfor er samspillet med vores partnere helt anonymt, lige som vi internt i virksomheden har en særdeles strikt data- og personalepolitik. Fremtiden bliver kun mere digital, og når vi gerne vil sætte data i spil, er vi også nødt til at være strikse. Overtrædelse af vores regler og sikkerhedsprocedurer betyder således øjeblikkelig fyring,” siger Rune Mai.

Alt sker på forbrugernes præmisser

Det er givetvis en fornuftig holdning at have – også fordi det er planerne at kunne tilbyde endnu mere detaljeret dataanalyse. F.eks. opsætning af personprofiler, så algoritmerne også kan arbejde ud fra kønsspecifikke oplysninger. Som eksempel på et samarbejde kan nævnes en aftale med Plenti, der giver mulighed for at spare på mobilregningen, men mulighederne er mange lige fra caféer til fitness.

”Som nævnt går vi meget op i, at det er forbrugeren selv, der i sidste ende har fuld og hel kontrol med, hvilke data, vi kan arbejde med. Er der tale om skjulte forhold, er det fordi, man ønsker at generere en merværdi til sig selv uden at forbrugeren ved det. Vi ønsker at arbejde med Big Data i ordets bedste betydning og slippe data løs til forbrugerens egen fordel. Derfor er det essentielt, at vi arbejder ud fra et samtykkeorienteret princip,” siger Rune Mai. 