Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Siden den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 har ’fake news’ været en del af vores ordforråd. Mængden af fake news i omløb bliver større og større især i USA, og de falske nyheder spreder sig ofte som en steppebrand. Derfor er der også et stigende behov for faktatjek, og løsninger på hvordan folk kan hitte rede i de sande og falske nyheder, der florerer.
Muligvis er der hjælp at hente i krydsfeltet mellem teknologien eyetracking og datalogi. Et studie foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet viser nemlig, at folks øjne reagerer forskelligt på sande og falske nyhedsoverskrifter.
Øjet opholder sig lidt kortere tid ved falske overskrifter
Forskerne placerede 55 forskellige testpersoner foran en skærm, hvor de skulle læse i alt 108 nyhedsoverskrifter. En tredjedel af dem var falske. Testpersonerne fik en såkaldt pseudoopgave, der gik ud på at vurdere, hvilke af nyhederne, der var nyest. De vidste ikke, at nogle af overskrifterne var falske.
Ved hjælp af teknologien eye-tracking, der måler en persons øjenbevægelser, analyserede forskerne, hvor lang tid, hver person brugte på at læse hver enkelt overskrift, og hvor mange fikseringer, personen foretog på overskriften.
”Vi syntes, det kunne være interessant at se, om der er en forskel i den måde, at folk læser nyhedsoverskrifter på, alt efter om de er sande eller falske. Det har man nemlig ikke undersøgt før. Og der viser sig altså at være en statistisk signifikant forskel,” siger ph.d.-stipendiat og førsteforfatter på studiet, Christian Hansen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Hans kollega og medforfatter fra samme institut, ph.d.-stipendiat Casper Hansen tilføjer:
”Studiet viste, at vores testpersoners øjne både opholdt sig lidt kortere tid ved de falske overskrifter og fikserede lidt mindre på dem i forhold til de sande overskrifter. Alt i alt gav folk altså fake news en lidt mindre visuel opmærksomhed, selvom de ikke vidste, at der var tale om fake news.”
Hvorfor der er denne forskel ved datalogerne ikke, og de tør heller ikke komme med gæt. Men de var overraskede over resultatet.
Forskerne har brugt resultaterne til at lave en algoritme, som netop kan forudsige, hvorvidt en nyhedsoverskrift er falsk ud fra øjenbevægelser.
Kan måske bidrage til faktatjek
Som et næste skridt vil forskerne gerne undersøge, om det er muligt at måle samme forskel i øjenbevægelser i større skala uden for laboratoriet – gerne ved hjælp af blot helt almindelige webkameraer eller mobilkameraer. Det vil naturligvis kræve, at folk giver adgang til deres kameraer.
De to dataloger forestiller sig, at eyetracking-teknologien på længere sigt kan bidrage til at faktatjekke nyhedshistorier, hvis det kan lade sig gøre at indsamle data fra folks læsemønstre. Det kunne fx komme fra brugere af hjemmesider, der aggrererer nyheder fra andre kilder (fx Feedly og Google News), og af sociale medier som facebook og Twitter, hvor antallet af fake news også er stort.
”Professionelle faktatjekkere på medier og i organisationer skal læse rigtig meget igennem for overhovedet at finde ud af, hvad de skal faktatjekke. Der kunne det være et værktøj, som hjælper faktatjekkeren med at prioritere i stoffet,” siger Christian Hansen.
FAKTA om studiet
• Forskerne udvalgte 108 overskrifter fra nyhedshjemmesiden thelocal.dk, som bringer danske nyheder på engelsk. Overskrifterne blev udvalgt ud fra disse kriterier: (a) overskrifternes indhold skulle være alment kendte for offentligheden, (b) overskrifterne skulle være formuleret i omtrent samme tone (fx ingen clickbait-overskrifter), (c) overskrifterne skulle højst sandsynligt ikke fremprovokere stærke følelser.
• Forskerne gjorde nogle af overskrifterne falske ved at ændre et af ordene, fx ordet ”worst” i denne overskrift: ”Copenhagen still worst bicycle city in the world”. De sørgede for, at betydningen af overskrifterne stadig fremstod plausible, og at de lød naturlige.
• Alle 108 overskrifter i forsøget havde en nogenlunde ensartet tekstopbygning, tekstniveau og længde.
• De 55 testpersoner var mellem 19 og 33 år og havde en nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd. Alle indvilligede i at deltage i forsøget og lade deres øjenbevægelser spore.
• Studiet er foretaget af Christian Hansen, Casper Hansen, Jakob Grue Simonsen, Stephen Alstrup og Christina Lioma tilknyttet the Information Retrieval lab Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt Birger Larsen fra Science, Policy and Information Studies research group, DEPARTMENT of Communication, Aalborg Universitet.
