Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

OCZ Onyx 32GB

Når det gælder billige ssd-drev, peger den nyeste mode i retning af de
bittesmå. Hvad det angår, er OCZ’ nye Onyx-drev på 32GB så trendy, som
det kan være. Men er det så småt, at man skal være modetosset for at
købe det?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ja, sandsynligvis. Fuldt formateret rummer drevet 29,7GB lagerplads. Det lyder rimeligt for et drev på 32GB. I hvert fald indtil man opdager, hvor meget der er tilbage efter en komplet installation af Windows 7 Ultimate 64-bit.

Man har 15,5GB at lege med. Selv hvis man kun skal bruge drevet til boot og applikationer, er der knap nok plads til at trække vejret eller flytte på albuerne.

Det er en skam, for der er flere ting, der taler til Onyx’ fordel. Til at begynde med bliver det styret af en Indilinx-controller. Ikke den sædvanlige velansete Barefoot, men den nye Amigos-controller, der er udviklet til små, billige drev.

Takket være Amigos understøtter Onyx ikke blot TRIM, den leverer og fornuftige resultater i den skrappeste af vores syntetiske ydelsestest – den vilkårlige 4K-læse/skrivetest, hvor den scorer henholdsvis 16MB/s og 6MB/s.

Den kommer knirkende

Onyx jævner ikke netop konkurrenterne med jorden i de realistiske ydelsestest, men den har i det mindste et forspring frem for sine nærmeste konkurrenter, Kingstons 30GB SSDNow V Series og Intels X25-V.

Vi kommer imidlertid ikke uden om lagerkapaciteten - og Onyx’ mangel på samme. Gør dig derfor en tjeneste og spar op til noget, der ikke er mindre end Corsairs Nova V64 64GB til 1.000 kroner.