Unge skal passe på hvad de lægger på Facebook. Det kan
nemlig hjemsøge én senere i livet, advarer den amerikanske præsident.
I denne YouTube-tid kan alt hvad du foretager dig, blive brugt imod dig på et senere tidspunkt i livet, hvis du ikke passer godt på. Det fortalte Barack Obama en studerende fra Arlington i en rundbordsdiskussion for nyligt.
”Unge mennesker begår fejltagelser og laver dumme ting – det er alt sammen en del af livet og intet galt i. Indtil man ansøger om et job og ikke får det, fordi arbejdsgiveren har gennemsøgt de sociale netværk og kan se alt, hvad du har foretaget dig på Facebook”, udtalte han.
Udtalelserne kommer af personlig erfaring. Obama har nemlig selv været offer for YouTube-tidens faldgruber. Talrige gange er han blevet snuppet i uheldige ”off-the-record” bemærkninger, som er endt på YouTube.
Kilde: Fudzilla