Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt super kamera til eliten

Professionelt og lynhurtigt. Det sammenfatter nogenlunde det, som Canons nye Eos 1D Mark IV DSLR-kamera handler om.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er lavet til at kunne opsnappe alt på sin store billedsensor lynhurtigt. Det er et højtydende kamera til sportsfotografen eller andre, der har brug for meget høj hastighed kombineret med en kvalitet, der er på studieniveau.

Således er opløsningen 16,1 megapixel i det såkaldte APS-format, og her kan du tage op til 10 billeder i sekundet.

For at kameraet skal kunne nå at fokusere, benyttes hele to Digic 4 processorer og et nyt 45-punkts autofokussystem med 39 såkaldte krydssensorer, som giver et bedre og bredere udvalg af præcise fokusområder.

Det betyder i praksis, at uanset hastighed så skal kameraet i de fleste tilfælde nok finde et punkt at stille skarpt på.

Kameraet er det hurtigste i Canons serie med så høj opløsning, og samtidig har det et meget bredt ISO-spekter. Med andre ord kan det tage billeder under meget ringe lysforhold og stadig opnå et godt resultat.

Udviklet med fotografer

Professionelle fotografer er som andre ”håndværkere” kritiske med deres værktøj, og Canon har derfor haft mange fotografer med på råd. Mr. Shinbori, som er Senior General Manager ved Canons udviklingscenter i USA, forklarer:

”Under hele udviklingen af kameraet har vi nøje studeret feedback fra professionelle fotografer og udviklet et kamera, som opfylder deres specifikke behov”.

Autofokusområdet er et punkt, der har været særlig fokus på – ja, undskyld ordvalget. Og det førnævnte 45-punkts autofokussystem fungerer, så du skulle være sikret pletskud, uanset om motivet står stille eller er i bevægelse.

AF-punkterne er med andre ord meget følsomme, og de arbejder lige så meget i billedrammen som i centrum.
ISO-området er som nævnt stort, og du kan køre fra 100 til 12.800 ISO, og skulle du i en snæver vending have brug for et bredere område, kan du også vælge fra 50 til 102.400 ISO!

Det er den hidtil højeste ISO-værdi i et spejlrefleks-kamera og vidner om en CMOS-sensor og tilhørende kredsløb, som er ekstremt støjsvage.

Selvom en professionel fotograf næsten altid benytter den analoge søger, så er der selvfølgelig også LCD-display, og dette har hele 920.000 pixel opløsning. Eller omtrent det dobbelte af det de fleste kameraer kan byde på.

Kameraet er desuden robust opbygget i magnesiumhus, og der er hele 76 gummiforseglinger rundt om knapper og dæksler. Så det er både støv- og vandbestandigt.

Prisen for denne perle, som kan tage op til 121 billeder i jpeg-format i én billedserie, er 41.599 kroner. Hertil skal du lægge en pæn sjat oveni til et par gode objektiver, der kan udnytte kameraets potentiale!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere