Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt headset har kryptering på militært niveau – så kan hackerne ikke lytte med

Der er tænkt på sikkerheden i dette nye trådløse kontorheadset fra Jabra. Du skulle opnå en ultra-sikker trådløs forbindelse, og rækkevidden er op til 150 meter.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette kontorheadset er seneste skud på stammen fra Jabra. Og her er der sat ekstra fokus på sikkerheden. Engage 55 har højeste DECT-sikkerhed med militærklassificeret 256-bit kryptering. Det skulle være markedets bedste sikkerhed, når det gælder trådløse headset.

Satsningen på sikkerhed forklarer Jabra med, at mange nu arbejder andre steder fra end på kontoret, hvilket gør virksomhederne mere sårbare overfor cyberangreb. Cyberkriminaliteten stiger, fordi der smuglyttes, hvilket medfører læk af data. Af den grund er der et øget behov for at beskytte de samtaler, der ofte indeholder følsomme informationer, hedder det fra Jabra.

Der er også tænkt på høj samtalekvalitet. Headsettet har forbedret støjreduktion og forbedrede mikrofoner i forhold til tidligere produkter, hvilket ifølge Jabra gør det muligt for endnu flere medarbejdere at have møder i det samme rum, uden at de oplever forstyrrelser.

God lydkvalitet giver høj troværdighed

Ifølge Jabra viser en nylig undersøgelse, at en persons troværdighed på et virtuelt møde afhænger af vedkommendes lydkvalitet – jo dårligere kvalitet, des mindre troværdig oplever man vedkommende. Når vi oplever en ringe lydkvalitet online, kæmper vores hjerne automatisk med at finde ud af, hvad der bliver sagt. Hvis dette sker konstant, dræner det os for energi og opmærksomhed, som så igen har indflydelse på vores velbefindende og vores produktivitet. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi får en ordentlig online-oplevelse, så vi undgår, at medarbejderne kommer til at lide af virtuel træthed, forklarer Jabra om baggrunden for det nye trådløse headset.

Brugere af headset sidder ofte i støjende omgivelser. Af den grund har Jabra Engage 55 støjreduktion og en stemmeforbedrende mikrofon, som fjerner baggrundsstøj, mens stemmen forbliver krystalklar og dermed giver en mere fokuseret samtaleoplevelse, lover Jabra.

Med teknologien Jabra SafeTone 2.0 normaliseres stemmeniveauet, så brugeren ved indgående opkald kan justere lydniveauet efter egne præferencer.

Headsettet har også Intelligent Acoustic Shock Prevention, som reducerer potentielt skadelige støjniveau, uden at det påvirker lydkvaliteten.

Derudover har headsettet PeakStop ved 105 dB, som proaktivt fjerner pludselige høje lyde, og BalancedVoice, der bearbejder indkommende lyde, så de bliver mere klare, uden at man behøver hæve lydniveauet.

150 meters rækkevidde

For at give yderligere mobilitet har Engage 55 en lang trådløs rækkevidde på helt op til 150 meter. Engage 55 fås med stereo, mono eller som konverterbar. For at undgå udfordringer med opsætningen er headsettet allerede parret, når det kommer ud af æsken med statuslys, der indikerer over for omgivelserne, om du er optaget og ikke ønsker at blive forstyrret.

Det nye Engage headset fungerer med alle førende Unified Communications- og kontaktcenterplatforme, herunder MS Teams, Zoom, Cisco, Unify, Amazon Chime, Google Meet, Avaya, Unify og Alcatel Lucent.

Jabra Engage 55 forhandles til priser på 1905-2463 kroner inklusive moms afhængigt af model.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere