Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt nethandelsmærke giver europæisk sikkerhed

<strong>Ecommerce Europe har lanceret et nyt tillidsmærke, der gør det sikkert at handle på europæiske netbutikker. Det gavner både forbrugerne og netbutikkerne</strong> .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fremover skal forbrugerne kigge efter The Ecommerce Europe Trustmark, når de shopper på europæiske webshops. The Ecommerce Europe Trustmark er et nyt tillidsmærke, som den europæiske e-handelsorganisation Ecommerce Europe står bag.

Før en webshop kan pryde hjemmesiden med The Ecommerce Europe Trustmark, skal det være godkendt til et nationalt tryghedsmærke, som eksempelvis det danske e-mærke.

På den måde sikrer Ecommerce Europe, at netbutikkerne lever op til de nationale krav. Skulle der opstå problemer mellem dig og webshoppen, er der ekstra hjælp at hente via et særligt servicecenter, hvis butikken har det europæiske tryghedsmærke. For forbrugerne betyder det, at de med ro i sindet kan putte varer i den digitale indkøbskurv, når de støder på mærket.

”Nethandlen buldrer af sted både i Danmark og resten af Europa. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi gør det nemt og overskueligt for forbrugerne at se, hvilke netbutikker de trygt kan handle i. Det hjælper det nye mærke med,” siger Jesper Arp-Hansen, adm. direktør i e-mærket, der sammen med FDIH administrerer The Ecommerce Europe Trustmark i Danmark.

Løfter nethandlen herhjemme

E-mærket har længe været et tryghedsmærke for danske netbutikker og kunder. Med det nye europæiske mærke får de danske webshops endnu bedre muligheder for at vise udenlandske kunder, at de lever op til de nationale krav. Forventningen er, at det vil øge kundernes tillid og derved netbutikkernes salg.

”Mærket er en rigtig god nyhed ikke kun til forbrugerne, men også til danske netbutikker. Når det bliver mere gennemskueligt og sikkert at handle på europæiske netbutikker, løfter det dansk nethandel. Der kommer flere europæiske kunder til,” siger Niels Ralund, der er adm. direktør i FDIH.

Herhjemme er det kun netbutikker med e-mærket, der, via deres certificering, gratis kan få fingrene i det europæiske mærke. Det er bestemt af Ecommerce Europe for at sikre gode forhold for forbrugerne. De første lande har allerede taget mærket i brug. Snart vil det også være at finde på danske netbutikker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere