Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Nyt liv i dine gamle spil

Vil du køre gamle spil på Windows? Sådan gør du ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man sætter en elsket cd-rom i drevets bakke i håb om en tilbagevenden til de gode gamle dage. Nu skal vi have et gensyn med det gamle yndlingsspils pixel. Tableau: Din pc reagerer som en ko, der iagttager en tryllekunst. Autorun virker ikke. Setup.exe virker ikke. InstallShield leder endeløst efter en forlængst glemt Windows 98-fil. Det er en brat opvågnen: Din barndom er ikke længere kompatibel med den moderne verden, og du ved, at du kun kan genopleve den efter timers kompabilitets-tjek, googling og justeringer.

Et traumatisk øjeblik

Men sådan behøver det ikke at være. Der ligger en iboende tilfredsstillelse i at få software, der blev udviklet til langt ældre operativsystemer og hardware, til at køre på moderne maskiner. Det er på en måde som at omgå reglerne at puste nyt liv i død software, der aldrig har været beregnet til at fungere på så effektiv silicium. Det er som at tvinge et operativsystem til at bøje sig for ens vilje. Der findes mange fremgangsmåder, når man vil opnå dette, og herom kan der siges både pro et contra.

Udvalget af muligheder betyder, at det er usandsynligt, at man for alvor løber panden mod muren. Men det betyder også, at det væld af modstridende oplysninger, man kan finde på forskellige fora, og som foreslår den ene fremgangsmåde efter den anden, kan gøre det vanskeligt at gribe opgaven metodisk an. Derfor har vi tænkt os at gøre netop det: Lad os forvandle det, der i de fleste tilfælde ville være en aften fuld af formålsløse skud i tågen, til en videnskabelig proces. Den definitive og udtømmende guide til kørsel af gamle spil på en ny pc.

Laboratoriekittel er ikke påkrævet, men viljen til at installere nogle få programmer på din pc plus en sund sans for vilkårene for abandonware er uomgængelige i dette testmiljø. Med disse beskedne værktøjer burde du kunne køre ethvert gammelt spil på en Windows 10-pc, uanset hvor barske fejlmeddelelserne umiddelbart ser ud.

Før vi kaster os ud i den omfattende metodologi, der knytter sig til gamle spil, bør vi undersøge, hvorfor problemet eksisterer. Oprigtig talt: Hvis en pc kan køre The Witcher 3 ved hele 60 fps, hvorfor døjer den så med at rendere skydespillet Rainbow Six: Rogue Spear fra 1999 til at køre ved mere end encifrede tal? Og hvorfor er det så svært overhovedet at få visse spil installeret?

Det drejer sig i grunden om operativsystemer. Når udviklere laver et stykke software eller et pc-spil, anlægger de en række antagelser om det miljø, det skal bruges i. Udviklerne fra 1999 kan for eksempel med god ret have forventet, at de fleste brugere ville installere spillet på en pc, der kørte Windows 98 eller Windows 95. D

e byggede begge på operativsystemet DOS (16 bit). Den betragtning indebar en forventning om de filbiblioteker og drivere, der var knyttet til disse operativsystemer, og den form for hardware, der kunne køre dem. Disse udviklere kunne ikke forudsige, at senere versioner af Windows – fra 2000 og fremefter – kun ville emulere DOS i stedet for at køre det fra grunden.

De vidste heller ikke, at den kode, der installerer og kører spillet på DOS-baserede operativsystemer, med tiden ville være uforståelig for Windows 10. Og de kunne ikke vide (hvem kunne det?), hvor stort et problem det ville blive i senere og mere sikkerhedsbevidste Windows-udgaver.

Med andre ord: Visse programmer kan ikke køre på moderne maskiner, fordi disse moderne maskiner bruger et moderne styresystem. Hardware spiller som regel en indirekte rolle, når vi taler om inkompatibilitet. For eksempel: Fordi 32 bit-systemer kun kræver et maksimum på 4 GB hukommelse, bruger de fleste af os et 64 bit-operativsystem for at give plads til mere ram. Men i modsætning til 32 bit-versioner omfatter 64 bit-Windows ikke 16 bit-emulation.

Det betyder, at man ikke kan narre en Windows 95-applikation, der leder efter genkendelige biblioteker for at kunne installere sig selv korrekt. Det samme gælder for nutidens grafikkort og processorer: De er ikke nødvendigvis for kraftige til gammel software, men den gamle software kan ikke tolke og håndtere deres kraft korrekt, fordi de ikke forstår de drivere, der er installeret.

Anstødsstenen for et bestemt vintagespil kan være DOS, driversupport, manglende biblioteker, sikkerhedsproblemer eller inkompatibilitet mellem 16 bit-systemer, men hovedårsagen er temmelig universel: softwaremiljøet. Den indlysende løsning er at ændre dette softwaremiljø, således at det gamle spil får tilstrækkeligt med information og sikkerhedsrettigheder til at fungere.

Og det kan man angribe på forskellige niveauer. Eftersom vi går metodisk frem her, er det fornuftigt at begynde i det små, for eksempel med patches og DOSBox, og arbejde os op til mere drastiske løsninger såsom at køre en virtuel Windows XP-maskine.

1996’s Tomb Raider var blandt de første spil, der krævede et diskret grafikkort, og det gør det svært at køre spillet i et virtuelt miljø.

Led efter opdateringer

Hvis du kan installere et spil på din pc, men det vil ikke køre, skal du først søge online efter officielle udviklerpatches og uofficielle patches, der er lavet af brugere, som har oplevet tilsvarende problemer. Du kan opleve netop dette med et spil som Vampire: The Masquerade – Redemption.

Det blev lanceret i 2004, og det har længe haft status af kultklassiker, men det bugnede med programfejl. Udvikleren, Troika, leverede stadig patches til spillet fem år senere, og spillemiljøet gik endnu videre med en uofficiel patch, der senest er blevet opdateret i 2017. Hvis du prøver den originale disk, slipper du ikke for problemer, men med disse to downloads kører spillet perfekt på Windows 10.

I andre hjørner af miljøet har man løst problemer, der knytter sig til hele spil-engines, og har repareret en række af titler med ét slag. Black Isles Infinity Engine stod bag mange af fortidens berømte rollespil, for eksempel Baldurs Gate I og II, Icewind Dale og Planescape Torment, men den bygger på Microsofts hedengangne DirectDraw-API og frembyder derfor alle mulige problemer på moderne maskiner. Aqrits DDrawFix løser disse problemer i ni spil med ét download på 5 MB. Der findes andre løsninger, men dette er afgjort mere elegant end at køre et komplet operativsystem på en virtuel maskine med det ene formål at få adgang til DirectDraw.

Fik du aldrig gjort det sidste niveau færdigt? DOSBox gør det nemt at køre spil fra Commander Keen-æraen.

Kompatibilitetstilstand

Windows er ikke verdensberømt for sin kompatibilitetstilstand, men i visse omstændigheder kan en tjekboks her og et rullemenu-valg dér være alt, hvad der skal til for at løse problemet, uanset om det drejer sig om at installere eller køre det gamle spil. Når man højreklikker på et program eller en installationsprocedure og går til kompatibilitetsfanen, kan man se adskillige muligheder for at emulere forskellige Windows-versioner og ændre skærmindstillinger.

Når man kører en applikation i kompatibilitetstilstand, beder man sin aktuelle udgave af Windows om at lyve for den applikation, og det foregår ved at placere et lag af vekslende kode, også kaldet en shim, mellem applikations-loaderen og Windows. Filstier bliver oversat fra nye til gamle, således at C:\Users\You\Documents bliver til C:\Documents og Settings\You\My Documents. Det ændrer funktionerne hos visse .dll’er, så applikationen returnerer den forventede information.

For eksempel plejede GetVersionEx-funktionen at afgøre, hvilken Windows-version der ville returnere data fra shim’en i stedet for den egentlige kernel32.dll’s information. Med andre ord: Når applikationen spørger “Hvilken version af Windows er dette?”, vågner kompatibilitetstilstand til live og siger “Windows XP, tro det eller ej!”, før dit aktuelle styresystem kan få tid til at råbe “Windows 10” og ødelægge det hele.

Den rigtige indstilling af kompatibilitetstilstand kan ofte være en del af løsningen, men det er sjældent, at det er nok. En tommelfingerregel siger, at det er bedst at begynde med at vælge det dominerende styresystem på det tidspunkt, da spillet blev lanceret (Windows 98 for Half-Life, for eksempel) og køre som Administrator.

Det hjælper applikationen med at gøre, hvad der skal til for, at Windows ikke træder ind og stopper sagerne på et uventet tidspunkt. Herfra kan man eksperimentere med 256 farver og en maksimal opløsning på 640x480, men det er ofte bedst at gå videre og søge andre løsninger i stedet for at søge løsninger udelukkende i kompatibilitetsfanen.

Rogue Spear ligger i en akavet tidsperiode: for gammel til Win 10, for ny til DOSBox. Men der findes metoder til at sætte liv i det igen.

DOS eller ej

Paradoksalt nok er hovedreglen, at jo længere man går tilbage i tiden med pc-spil, desto nemmere bliver det at køre dem på moderne maskiner. Det skyldes i høj grad DOSBox, der emulerer et Intel x86-baseret system med grafikkort og lydkort, mus-support og et modem. DOSBox bør være det første valg, når man kører et spil fra før Windows XP.

Det betyder, at vi her lukker op for 20 års gaming fra Commander Keen til perler fra sidst i halvfemserne, der var udviklet til DOS-baseret Windows. Der er i realiteten tale om en virtuel maskine, og du har sandsynligvis ikke et diskettedrev i computeren. Derfor skal du bruge diskimage-filer af de spil, du vil spille. DOS-spil bliver normalt betragtet som abandonware nu om dage. Til trods for, at det ikke er lovligt at downloade dem, er det usandsynligt, at man får problemer, hvis man gør det (se boksen “Abandonware, kom indenfor” på næste side).

DOSBox starter et virtuelt C:drev, som brugeren har oprettet, og navigerer rundt ved hjælp af kommandoprompter. For eksempel bliver C:\DOSGAMES DOSBox’ virtuelle roddrev med kommandoen “mount c c:\dosgames.” Det kan være praktisk, at du lægger alle dine DOS-spilfiler i denne mappe, fordelt på individuelle undermapper. Kommandoen “cd” skifter mappe: Du kan skrive “cd [navnet på spillets mappe]” og dermed gå til det ønskede spil, hvorefter du kører det ved at skrive navnet på den eksekverbare fil.

Blandt alle de tilgængelige metoder er DOSBox en af de nemmeste og mest pålidelige, og den kræver kun få kommanolinjer, for at man kan komme i gang. Dens begrænsninger fremgår tydeligt, når man kører 3D-spil, der dengang blev betragtet som krævende – for eksempel Tomb Raider, Quake og Carmageddon.

DOSBox kører disse spil med sin egen software-renderer. Hvis du vil have mere avanceret grafik, skal du finde en 3DFX/Glide-emulator, der er beregnet til brug i DOSBox. Nogle specialbyggede udgaver af dette program såsom DOSBox SVM Daum rummer Direct3D, Glide og andre avancerede funktioner.

De er derfor det bedste valg, når man vil køre senere DOS-spil, der gjorde brug af grafikkort. Voodoo – oh, det var tider. Og blot for en ordens skyld: Lad være med at se bort fra DOSBox, hvis du vil køre et spil, der blev lanceret til Win 95 eller Win 98. Disse styresystemer byggede strengt taget på DOS.

Så smøger vi ærmerne op

Man betaler mere for “retro-pc’er” end for gamle bokse, som folk ikke ved, hvad de skal gøre med.

Det hele afhænger af din motivation for at lokke et gammel spil tilbage på skærmen: Det er måske ikke sjovt nok at få det til at køre på din moderne maskine. En 4K-HDR-skærm er fænomenal til dit Steam-bibliotek, men den er også vældig god til at fremhæve svaghederne ved et spil, der er beregnet til at køre ved 640x480. Og der er sandt at sige noget temmelig underligt ved at sidde og spille Quake med et RGB-tastatur og en trådløs mus.

Hvis man synes, at den moderne teknologi, der afvikler din gamle software, virker forstyrrende på oplevelsen, er der kun én ting at gøre: Du må give dig til at bygge en retro-pc. Vi må dog lige komme med en advarsel: Denne øvelse kan blive kostbar, hvis du ikke griber sager- ne klogt nok an. Det kom- mer måske ikke som nogen stor overraskelse, at enorme beigefarvede bokse med Pentium II og Voodoo 2 udgør en lukrativ husflidsindsustri på eBay. Alle har en stående på loftet eller i garagen, og for nogle mennesker er det det eneste rigtige at nyde de gamle spil på det gamle maskineri.

Men deres appetit på tobaksrøgssværtede Dell-tastaturer har presset priserne godt op over det, man ville betragte som et rimeligt niveau. Lad derfor være med at søge specifikt på “retrogaming-pc-udstyr”. Hvis du i stedet for eksempel søger på “Windows 98-pc,” finder du lister over næsten identiske maskiner, der ikke er pebrede på grund af deres trendy vintage-appeal.

Det kan være en god ide at købe en hel pc i én pakke i stedet for stykke en maskine sammen komponent for komponent. Medmindre du har læst op på fortidens bundkort/cpu/ram/gpu-kompatibilitet i din fritid, kan det være et mareridt at finde dele, der passer pænt sammen eller blot fungere overhovedet. Og hvis du køber en CRT-skærm, skal du bede om fotos, der viser den i arbejde, for at sikre dig, at den ikke er blevet demagnetiseret med tiden.

Virtuelt vanvid

Hvis du vil gøre mere ud af vintage-gaming, er tiden inde til at overveje at køre en virtuel maskine med et ældre operativsystem under kølerhjelmen. Det er ikke meget anderledes end at køre DOSBox, men hvis du spiller mange spil fra den vaklende periode mellem DOS og Windows 7, kan det vise sig at være mere praktisk. Hertil kommer den nostalgiske tilfredsstillelse ved at se det gamle styresystems skrivebord og nyde alle lydeffekterne. Kan du huske den tid, da næsten enhver handling på pc’en blev fulgt af sine egen skræddersyede lydeffekt?

VirtualBox er det oplagte valg til denne situation. Det er relativt nemt at installere selv gamle, støvede Windows 3.1 på en virtuel maskine inklusive al den nødvendige virtuelle hardware, idet du dog måske får brug for enten en installationsdisk og produktnøgle til systemet eller et disk-image. Igen befinder vi os i abandonwares mudrede vande, men du kan finde Windows XP og ældre versioner gratis online, og Microsoft har ikke sagsøgt nogen i anledning af denne distribution.

Det er afgjort at foretrække at blive mødt af en velkendt, gammel brugerflade, når man starter spil, i stedet for at forholde sig til DOSBox’ sort-hvide skærmbilleder, men VirtualBox har noget af en akilleshæl: 3D-grafiksupport. Dens medfødte support er “eksperimentel” (læs: den virker faktisk ikke med spil), og udviklerne har længe hævdet, at hvis miljøet vil have 3DFX/Glide-virtualisering, så må dets medlemmer selv sørge for open source-arbejdet.

Dette er en advarsel om overtrædelse af copyright. Sæt dig ind i reglerne om abandonware, hvis du vil undgå den slags.

Nogle medlemmer af dette miljø har gjort netop det (det er det, VirtualBox kalder Guest Addition-indhold), men det er ikke nogen enkel opgave at installere det, navnlig ikke når man arbejder med ældre operativsystemer. Når du har installeret dit styresystem via disk eller image, genstarter du i fejlsikret tilstand med netværk, går til filen Guest Additions på VirtualBox’ site, udpakker filen og installerer den.

Det lyder enkelt, men hvis du er på Win 95, er der mange kompatibilitetstærskler, der skal overvindes, når man bruger et pakkeprogram eller downloader filen. Selv efter at det er blevet installeret, kan man komme ud for, at 3D-acceleration går ned i VirtualBox, og det kan få store konsekvenser for ydelsen, som påvirker fornøjelsen ved spillet. Hvis dit mål var at opleve gamle spil via et trofast gammelt operativsystem, er der imidlertid en anden mulighed.

Abandonware, kom indenfor

Sid Meier møder næppe op ved din hoveddør med fråde om munden, hvis du downloader Civilization I.

Før vi begynder at puste liv i et gammelt pc-spil, skal vi se på problemerne ved at skaffe det. Fysiske mediedrev er et stadig sjældnere syn på moderne maskiner, og du har sikkert smidt alle dine gamle spil ud forlængst. Det kan være fristende at lede efter en ISO-fil med en glemt perle på et abandonware-site, men før du gør det, bør du kende til de juridiske detaljer ved sådan en handling. Vi skal se på, hver ordet abandonware betyder.

Begrebet dækker over et juridisk ingenmandsland, hvor copyright til et produkt måske aldrig er udløbet, men da dets ejer ikke længere leverer det til lovlige formål eller understøtter det, er det hinsides copyright-håndhævelse. Man kan roligt regne med, at Activision ikke har et hold af sagførere, der retsforfølger alle dem, som downloader ISO’er til firmaets skydespil SiN fra 1998, for eksempel. Men det betyder ikke, at det er lovligt at gøre det.

Et eksempel fra det virkelige liv: Eftersom Microsoft officielt holdt op med at understøtte Windows XP i 2014, har masser af sites tilbudt systemet gratis, og ingen af dem er blevet retsforfulgt. Hvis du ejer en fysisk udgave af et bestemt abandonware-spil, men ikke længere har et cd-rom-drev, som du kan installere det fra, har du alligevel teknisk set ikke ret til at downloade en cracket version online.

Men eftersom man ikke kan købe spillet fra nyt nogen steder, er det ikke sandsynligt, at copyright-indehaveren vil gå efter dig. Hvis det firma, der ejer rettighederne, ikke længere eksisterer, er du på endnu mere sikker grund, og hvis den originale software blev distribueret under en sharewarelicens(som den første tredjedel af Doom), bliver du næppe hjemsøgt nat og dag af ordensmagten, der higer efter at bure dig inde og smide nøglen væk. Shareware er i orden. Det vigtigste er at tjekke, om noget virkelig er abandonware, før du begynder at downloade.

Partitionér som i 1999

Partitionering af dit lagerdrev og installation af et ældre operativsystem på det kan løse problemet. Det er overkill for langt de fleste bøvlede retrospil, fordi der er tale om en kompliceret opgave, som indebærer risiko for tab af data, hvis den ikke bliver udført korrekt. Men hvis du virkelig vil have de gamle Win 98-temaer og dine yndlingsspil, kan du oprette en partition på den relevante disk og markere den som aktiv ved at gå til fanen “Boot” i Windows’ Systemkonfiguration, fremhæve den ønskede partition og vælge “Benyt som standard.”

Klassikere som Doom er ikke svære at få i gang. Det skyldes Steam og miljøets patches. Musesupport – kan det blive bedre?

Genstart så, og brug en gammel styresystem-disk til at installere på partitionen; http://thpc.info har en god guide til denne fremgangsmåde. Vær dog forsigtig: Windows 98 og ældre systemer har ikke begreb om, hvad de skal stille op med din moderne hardware. Du vil få talløse driverproblemer og ACPI-konflikter. Du er nødt til at bruge timer på at få systemet til at genkende dit grafikkort. Men for nogle mennesker bærer tilfredsstillelsen ved at opnå en opløsning over 640x480, når disse problemer er løst, lønnen i sig selv.

De gode, gamle dage, ikke sandt?

Det kan være en kompliceret opgave at fremkalde fortidens gaming-højdepunkter, og der findes mange måder at løse den på. Hvis et spil hører til DOS-æraen, bør DOSBox være det første forsøg. Hvis det ikke rækker, skal man prøve at lede efter patches og fan-løsninger. Næste skridt er kompatibilitetstilstand. Og hvis alt andet svigter, kan det være, at dine forældre stadig har den gamle, beigefarvede Sir Henry-tower-pc stående på loften.

Lad døde konsoller hvile i fred

Tekken 2: Bedst på de konsoller, det er beregnet til, men det kan muligvis spilles på en pc.

Oprettelsen af et kunstigt softwaremiljø, hvori et program bliver narret til at køre smertefrit, er en af de måder, hvorpå man kan beskrive genoplivningen af gamle pc-spil. Det er også en metode til at beskrive konsolemulation på pc, der har en forhistorie, der er lige så lang, som den er illegal. Historien går tilbage til 1990, hvor programmer som Family Computer Emulator v0.35 gjorde det muligt for en håndfuld NES-spil at køre på en pc.

Siden da er stort set enhver konsol blevet emuleret på pc, og selv Nintendos DS med de enestående styringsfunktioner har sluttet sig til skaren. Som tekniske bedrifter er de imponerende, og det giver en syndig tilfredsstillelse at se en anden platformholders udseende på en pc-skærm. Den afgørende forskel på at bruge gamle pc-spil på en ny pc og bruge gamle konsolspil på en ny pc er, at man overtræder to grupper af copyrightregler, når man gør det sidstnævnte. Konsoller er lukkede platforme, og deres spil er licenseret udelukkende til brug på den meget specifikke hardware.

Hvad der konstituerer en pc, er åbent for fortolkning, når man inddrager Raspberry Pi, Steam OS-maskiner, office-arbejdsstationer og quad-SLI-gamingmaskiner. Hvad der konstituerer en PlayStation 4 er ikke åbent for fortolkning. Ikke blot ikke, men tværtimod. Der har ikke været mange søgsmål, men da Sony prøvede at sagsøge to PS1-emulatorer i 1990’erne, blev der skabt en vaklende præcedens: Da en emulator ikke genbruger kode, er den ikke illegal.

Det er spillene til gengæld. Juraen bliver mere tricky, når det gælder tidligere platforme. Eftersom Sega Saturn forlængst er gået ud af produktion, kan man betragte den som abandonware (sammen med dens software-bibliotek). Men hvad hvis denne platform vågner til live igen, som det er sket med Nintendos SNES Mini? Hold din sti ren, og koncentrer dig i stedet om pc-gamings omfattende udbud.