Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt headset fås med en knap til Teams-møder

Dette headset fra danske Jabra fås i en variant med en knap, som du kan bruge til at tænde og slukke for dine virtuelle Teams-møder.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Jabras bedste sælgende UC-headset har nu fået en efterfølger. Evolve2 30 til 662 kroner er det nyeste produkt i serien af Evolve2-produkter. Headsettet kan bruges både på arbejdspladsen og hjemmekontoret af salgskonsulenter, supportere eller andre med behov for at kunne kommunikere ubesværet.

Headsettet dumper ned i et marked med halvtomme kontorer og flittige hjemmearbejdspladser. Ifølge Jabra er virtuelt samarbejde vokset fra 14 procent i 2019 til hele 77 procent i 2020.

En lille led-pære indikerer, om brugeren er optaget eller ej.

Jabra Evolve2 30 er udviklet til medarbejdere, som sidder størstedelen af dagen bag skrivebordet i et støjende kontormiljø eller derhjemme.

Teknologien med to mikrofoner opfanger ifølge Jabra klart og tydeligt brugerens stemme. 28 mm-højttalere og et avanceret digitalt chipsæt skal sikre en fremragende lydkvalitet uanset, om man fører en samtale eller afspiller diverse medier.

Tænd og sluk for Teams

Det danske headset fås også i en variant, der er certificeret til Microsoft Teams og sipelt hen har en dedikeret Microsoft Teams-knap, så brugeren kan hoppe ind og ud af virtuelle møder med blot et enkelt tryk. Ved hjælp af boom-armen kan man uden videre skifte mellem lydløs og ikke lydløs tilstand.

Jabra Evolve2 30 lever op til kravene for Microsoft Open Office, som er en særlig test af, hvor effektiv en headsetmikrofon er ved dæmpet støj fra omgivelserne og ved kontorsnak – hvilket sikrer, at enheden er egnet til ethvert miljø.

Headsettet kan tilsluttes alle enheder via et USB-A- eller USB-C-stik.

Ovale ørepuder

De ovale ørepuder og ørekoppens vinklede design er udviklet med det formål at blokere for støj og forstyrrelser fra omgivelserne. Pæren på den ene side af headsettet, som indikerer, at brugeren er optaget, tænder automatisk, når brugeren er i en samtale og kan også slås til manuelt for at indikere, at man ikke vil forstyrres.

Ubehaget ved at bære et headset over lang tid kan være en stor hindring for produktiviteten. Det nye headset har ifølge jabra et ergonomisk design, og trykket fordeles jævnt på øret, hvilket gør det behageligt at bære hele dagen. Ørepuderne er udviklet med blødt hukommelsesskum, der former sig efter øret og letter vægten fra headsettet på brugerens hoved, hvilket skulle give optimal komfort dagen lang.

Headsettet er udviklet til mange timers brug.

Både hovedbøjlen og justeringsskyderen på Evolve2 30 er fremstillet i rustfri stål med en væsentlig højere grad af holdbarhed og fleksibilitet sammenlignet med forgængeren, Evolve 30. Der er gennemført hundredevis af drop tests samt test af boom-armens styrke med henblik på at sikre, at headsettet også klarer sig godt over lang tid, selv hvis det bruges i lange perioder, oplyser Jabra.

Til arbejde overalt

”At øge produktiviteten er en vedvarende kamp for enhver organisation," siger Holger Reisinger, SVP for Business Solutions hos Jabra.

”Det glæder os, at vi nu kan lancere vores seneste produkt, som har til formål at komme de forstyrrelser til livs, som normalt kan være en hindring for produktiviteten, hvad enten man arbejder derhjemme eller på kontoret. Vi har designet Jabra Evolve2 30 til en attraktiv pris, som gør det muligt for alle at opleve samarbejde, koncentration og komfort af særdeles høj kvalitet. Jabra Evolve2 30 omfavner for alvor mottoet om, at arbejde ikke længere er et sted man tager hen, men noget man gør,” forklarer Holger Reisinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere