Kompakt mus i friske farver

Kompakt mus i friske farver

Share

Wireless Mouse M325 er en glimrende kompagnon til den bærbare. Ikke alene på grund af størrelsen, men også på grund af unifying-modtageren, der næsten ingenting fylder

Logitech Wireless Mouse M325 er en lille, ”glad” trådløs optisk LED-mus. Den kan i hvert fald fås i en række opsigtsvækkende farvekombinationer og mønstre. Musen egner sig mest til at være følgesvend til en bærbar computer, hvor det kompakte ydre er en fordel. Anvendes musen til en stationær, vil den til undertegnedes hænder være alt for klein, men det er trods alt ikke musens skyld.

 

Til folk med mindre hænder vil den være behagelig at bruge, for udformningen er i orden. Siderne er beklædt med et gummi-lignende materiale, der giver et godt hold om musen. Wireless Mouse M325 er en glimrende kompagnon til den bærbare. Ikke alene på grund af størrelsen, men også på grund af unifying-modtageren, der næsten ingenting fylder.

Man kan montere den i en ledig USB-port på den bærbare og lade den sidde, så den ikke bliver væk. Musen giver en fornuftig kontrol, selv på glatte overflader. Batteriet af AA-typen skulle kunne holde et år, eller 18 måneder, alt efter om man tror indpakningen eller websiden.

Logitech Wireless Mouse M325
3.5
Brugerbedømmelse 1 (1 stemme)
Sender
Her er den bedste dagspris på Logitech M325
Del denne