Home » Mobiltelefon » Kæmpe HTC-mobil til rimelig pris
Kæmpe HTC-mobil til rimelig pris

Kæmpe HTC-mobil til rimelig pris

Share

HTC Desire 816 har skærm på hele 5,5″ men prisen er i den lave ende

HTC har satset benhårdt på topsegmentet i de seneste år, når det gælder mobiler. Således er det udelukkende flagskibsmodellen One samt et par forskellige afarter heraf, der har været i fokus. Nu får ’billig’-serien Desire imidlertid et comeback. Det gør den i form af blandt andet Desire 816, som adskiller sig fra andre mellemklasse-mobiler ved at have en gigantisk skærm på 5,5”. Det finder man almindeligvis kun på dyre topmodeller.

Skærmkvaliteten afslører dog, at vi ikke befinder os i øverste liga, for den er kun HD (720p). I forhold til skærmen på eksempelvis HTC One (M8) er billedet således en anelse mere sløret, men det er nu ikke noget, der betyder det helt store, for billedkvaliteten er absolut glimrende.

[pt id=’2031750′ size=’large’ link=’file’]

 

Processoren er en Snapdragon 400 – ikke ligefrem den nyeste, og mobilen er da heller ikke så hurtig som de bedste på markedet. Ikke desto mindre er Desire 816 en helt igennem velydende mobil. 1,5 GB ram er dog lige skrabet nok for en smartphone, der er målrettet mediebrug. Ved tungere spil er det simpelthen ikke tilstrækkeligt. Boomsound-højttalerne er videreført fra One og lyder stort set lige så godt, om end der opstår en let form for komprimering af lyden, når man skruer helt op.

Der, hvor man for alvor fornemmer, at der er tale om en billig mobil, er i designet, som er udformet i plastik med et nedtonet og forholdsvis uambitiøst look. Men det hele behøver jo heller ikke at være aluminium, og samlet set får du en ret gennemført mobil med en stor og flot skærm. Kan du klare dig med en mindre, er der dog stærke konkurrenter i dette prisleje.


HTC Desire 816
3.5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
HTC
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S