Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godt headset til kontoret

Medarbejdere i en reception eller et call center stiller andre krav til
deres headset end musiklytteren eller gameren. Jabra Biz 2300 Duo er
skabt til at opfylde disse krav og er således et rendyrket
business-headset.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Medarbejdere i en reception eller et call center stiller andre krav til deres headset end musiklytteren eller gameren. Jabra Biz 2300 Duo er skabt til at opfylde disse krav og er således et rendyrket business-headset.

Biz 2300 Duo er let og tyndt, så det er hurtigt at tage på hovedet ved opkald. Om end komforten kunne være bedre, er kvaliteten robust. Mikrofonen kan drejes 360 grader, og på på den kevlar-forstærkede ledning er der store nemt tilgængelige kontrolknapper, så du kan besvare opkald og styre volumen samt LED-lyd, der viser, når der venter samtaler.

Headsettet er optimeret til Lync og understøtter Unified Communication, og det kan desuden styres fra Jabras egen PC Suite, som gør det nemmere at multitaske, da du har alle kontrollerne samlet på pc’en.

Lydkvaliten er glimrende, såvel den der kommer ind, som den der sendes ud. Samtaler går klart igennem, ikke mindst takket være den indbyggede støjdæmpning, som gør sit arbejde helt upåklageligt. Selv i et støjende miljø er det for det meste muligt at føre en samtale uden de store problemer.

Er der behov for nye headsets i virksomheden, kan det således anbefales at kigge nærmere på Jabra Biz 2300 Duo.

Got