Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt foldbart flagskib fra Samsung: Her er Galaxy Z Fold4

Den store af Samsungs foldbare mobiler er opgraderet med bredere design, kamerateknologi i topklassen og nyeste Snapdragon-processor. Derudover er der tilført en lang række nye software-features, som gør det muligt at udnytte det foldbare format endnu mere end tidligere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der var opgraderinger af begge Samsungs foldbare mobiler på programmet ved eftermiddagens Unpacked-event. Ligesom den mindre Galaxy Z Flip4, har den store model, Galaxy Z Fold4, også fået en grundlæggende opgradering i de basale komponenter som processor, kamera og software, mens der er også fintunet lidt på designet.

Nyt format

Som sin forgænger er den IPX8-certificeret til vandtæthed ned til 1,5 meter i 30 minutter og iklædt slidstærkt Armour Aluminium i rammer og hængsel. Den har fået det nyeste Gorilla Glass Victus+ på frontskærm og bagsiden, og så er den samtidig blevet en anelse mere kompakt. Den er et millimeter tyndere og vejer 8 gram mindre.

Der er fortsat en 7.6" skærm til rådighed i åben tilstand, men formatet er lidt bredere end før. Det hedder nu 6:18 og er fordelt på 2176 x 1812 pixels i en skærm baseret på Dynamic AMOLED 2X  og Infinity Flex-teknologi med 120 Hz opdateringshastighed og høj 1200 nits lysstyrke.

Ydersidens Dynamic AMOLED 2X -skærm er 6.2" med 2316 x 904 pixels i et 23.1:9-format med 120 Hz opdatering.

Stærkeste mobilmotor

Mobilen har den helt nye Snapdragon 8+ Gen 1 som motor, og der er 12 GB ram til rådighed. Dertil får man det nyeste i trådløse tilslutninger - Wi-Fi 6E, 5G, Bluetooth 5.2.

Batteriets størrelse er den samme som på sidste års model, Galaxy Z Fold3, 4400 mAh. Opladningshastigheden er heller ikke ændret. Den er 25W kablet, 15W trådløst og 4,5W, hvis du oplader andre enheder trådløst via mobilen bagside, der fungerer som en Qi-oplader.

Stor zoom og lysstærke sensorer

Kameraet har fået en større opgradering, hvilket bringer egenskaberne op i nærheden af Samsungs bedste kameramobiler i Galaxy S22-serien. Der er 50 MP hovedkamera med f/1.8 blænde, Dual Pixel AF, OIS samt 12 MP vidvinkelkamera på 123˚, med f/2.2 blænde og et 12 MP telekamera med f/2.4 blænde, PDAF og OIS.

Telekameraet har har 30X Space Zoom, som består i 3x optisk optisk zoom, der kan udvides til 30x zoom, via digitalt trylleri, der anvender AI Super Resolution teknologi for at sikre minimalt kvalitetstab, når man zoomer. Video kan optages ved 4K, 60fps med HDR10+.

På yderskærmen er et kamera, der skyder selfie på 10 MP, har f/2.2 blænde og håndterer video op til 4K, 30fps.

På den store skærm er det er 4 MP kamera med f/1.8 blænde og 1080p, 30fps. Kameraet er skjult bag skærmen og endnu sværere at se end på forgængeren. Det skulle samtidig være opgraderet betydeligt, så det rent faktisk er brugbart som selfiekamera og ikke kun til ansigtsgenkendelse.

Mobilens mange kameraer generelt fået gavn af større pixels, 23% mere lysstærke sensorer og forbedret processorkraft, som gør resultaterne bedre, især under lav belysning.

En række softwareopgraderinger giver endnu bedre muligheder for at udnytte den foldbare formfaktor. Der er blandt andet større Zoom Map i Capture View-tilstand samt Dual Preview og ny Rear Cam Selfie-menu.

Få endnu mere ud af det foldbare format

Galaxy Z Fold4 er den første enhed, der leveres med Android 12L, en særlig version af Android, som Google har skabt til store skærme, herunder foldbare enheder.

En ny proceslinje giver et layout, som minder om en pc, med adgang til dine foretrukne og seneste apps. Med simple swipe-bevægelser er det samtidig gjort nemt at skifte mellem apps i fuld skærm og pop-up-vinduer, eller at dele skærmen i to for at få flere måder at multitaske på.

Google-apps, herunder Chrome og Gmail, understøtter nu drag-and-drop, så man kan kopiere og indsætte links, fotos og meget mere fra en app til en anden. Med Google Meet kan man se videoer sammen med andre på YouTube eller spille spil sammen i et videoopkald.

Microsofts komplette Office-pakke og Outlook udnytter den foldbare skærm og giver flere oplysninger på skærmen.

Facebook og andre sociale medier er nu optimeret til storskærmsoplevelsen, mens der i streamingtjenester som Netflix er mulighed for håndfri Flex-tilstand. For ikke-optimerede apps kan man styre enheden uden at afbryde indholdet med den nye Flex Mode Touchpad, der gør det nemmere at sætte på pause, spole tilbage og afspille videoer eller zoome ind og ud af indhold, mens enheden er i Flex Mode.

Ligesom forgængeren er Fold4 også kompatible med S Pen, så man kan tegne og skrive noter i hånden. Samsung tilbyder nu et Standing Cover med indbygget etui til S Pen, så man altid har mobil og pen sammen.

Se komplette specs, danske priser og lanceringsdato på Samsung Galaxy Z Fold4 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere