Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Med Rigsarkivets nye digitale danmarkskort, Folk i Fortiden, kan man med få klik undersøge den danske befolknings udvikling samt dykke ned i nogle af de menneskeskæbner, der gemmer sig bag statistikkerne.
”Vi er utrolig glade for at kunne præsentere en ny og nem måde at bruge og finde Rigsarkivets demografiske data på. Data fra Rigsarkivet kan bruges på et utal af måder, som kommer vores samfund og brugerne til gode. Derfor er det vigtigt, at vi udstiller vores data på en måde, der er med til at synliggøre anvendelsesmulighederne på en overskuelig og interessant måde – og det gør Folk i Fortiden. Om du er studerende, forsker, slægtsforsker eller historieinteresseret, så kan Folk i Fortiden bidrage med nye sammenhænge og perspektiver på befolkningens udvikling,” fortæller rigsarkivar Anne-Sofie Jensen.
Et kort til demografisk udforskning
På kortet kan brugerne undersøge et enkelt sogn eller amt. Ved at klikke på forskellige kategorier som køn og alder, kan man for eksempel undersøge antallet af ugifte kvinder i alderen 20-29 år i et bestemt område. På den måde bliver det lettere for forskere og studerende at downloade lige præcis de datasæt, som de har brug for fra de enkelte folketællinger. Kortet gør det desuden let at finde ud af, hvilke datasæt der et relevante for den enkelte, idet man med få klik kan se udsving i for eksempel aldersfordelingen i forskellige områder.
Johan Heinsen, der er ph.d. ved Aalborg Universitet og som blandt andet forsker i socialhistorie og fængsels- og strafhistorie, udtaler:
”Folk i Fortiden er et rigtigt spændende projekt, der forhåbentlig giver flere mod på at arbejde med det demografiske materiale. De danske arkiver bugner med materiale, der kaster lys over befolkningen som den så ud for fortidens stat. Det er data, der er skabt til at styre mennesker og deres adfærd. Men læst på den rigtige måde fortæller de os ikke bare om stat og magt, men også om menneskene selv.”.
Frivillige som projektets hjørnesten
Folk i Fortiden er baseret på folketællinger fra 1787-1901 og andre data fra Rigsarkivets samlinger, som frivillige har affotograferet og digitaliseret. Casper Jensen har været frivillig indtaster på projektet og fortæller:
”Jeg er slægtsforsker på hobbyniveau. Derfor er jeg bevidst om, hvor vigtig tilgængelighed er på arkivalier, som man ikke har mulighed for at tilgå på de fysiske arkiver, fordi man arbejder når de har åbent. Øget tilgængelighed hjælper en bredere del af befolkningen til at kunne tage del i eksempelvis slægtsforskning som hobby. Samtidig kan det fremme interessen og forståelsen for vores fælles kulturhistorie. Det driver mig til at deltage i projekter som det her, og hvis den øgede digitalisering og tilgængelighed bidrager til at den yngre del af befolkningen finder et lys i slægt og historie, så er det bare en bonus”.
Menneskeskæbnerne bag tallene
På Folk i Fortiden kan man læse om grupper, der skilte sig ud fra resten af befolkningen, ved enten frivilligt eller tvunget til at bo på en institution eller fængsel. Slægtsforskere vil også kunne anvende kortet til at finde ud af, om oldefar skilte sig ud fra de andre i sognet, eller om han var ”bare” en helt gennemsnitlig dansker.
”Jeg er særlig glad for den mulighed, som kortet har for at gå bag om tallene og læse historierne om virkelige mennesker i fortiden. Det er en unik måde at koble den enkeltes historie sammen med gennemsnittet,” fortæller projektleder Mai-Brit Lauritsen.
Med tiden bliver kortet udvidet med flere datasæt.
