Home » Internet » Nyt Google-design gør det svært at se forskel på søgeresultater og annoncer
Nyt Google-design gør det svært at se forskel på søgeresultater og annoncer

Nyt Google-design gør det svært at se forskel på søgeresultater og annoncer

Share

Google Search skifter nu udseende på mobiltelefoner. Det enklere design vækker dog kritik, da annoncer og opslag kan være svære at skelne fra hinanden

Nu introducerer Google et lettere og lysere design til den mobile del af søgemaskinen. Hensigten er at gøre opslag på mobile enheder nemmere og mere overskuelige. Ikke alle har reageret positivt på ændringerne, som Google ellers har lagt mange kræfter i at udvikle, ifølge Google-designer Aileen Cheng.

”Vi ønskede at tage et skridt baglæns for at forenkle, så folk finder det, de leder efter, hurtigere og lettere,” udtaler Aileen Cheng.

”At gentænke det visuelle design til Search er virkelig komplekst. Især i betragtning af, hvor meget Google-søgning har udviklet sig. Vi organiserer ikke kun internetoplysningerne, men alverdens oplysninger,” uddyber Cheng.

Nye ikoner kan forvirre

Det nye design er visuelt enklere og lettere. Blandt andet er skyggerne dæmpet, og Google giver en hjælpende hånd med at fremhæve et søgeresultat, som kan være relevant for brugeren.

Se også:  Google lukker definitivt ned for persontracking på internettet

Det er ikke usædvanligt, at de øverste poster i listen over forslag for en søgning er markeret med ”annonce”. Men fremover vil Google Search i det nye interface bruge såkaldte favicons – små ikoner for et givet website. Herunder også for annonceopslag. Visuelt vil der ikke være den store forskel mellem præsentationen af en annonce og et søgeresultat.

Den designbeslutning har vakt kritik. Blandt andet nyhedssitet Techchrunch anfører, at det nye design kan gøre det svært for brugerne at skelne mellem en annonce og et reelt søgeopslag.

Når tekster og ikoner i en søgeliste til forveksling ligner hinanden, kan du komme til at klikke på en annonce fremfor det søgeopslag, du leder efter, anfører Techcrunch.

Se også:  Google-kaos i sidste uge: Nu kender vi årsagen
Annoncer skifter udseende

Ordet ”Annonce” i det nye design vil blive markeret med det lille favicon ”ad”, en forkortelse for ”advertisement” (det engelske ord for annonce).

”Der er noget mærkeligt ved det seneste design for Googles søgeresultater, favicons og tekst-headers. De ligner alle annoncer, hvilket måske er pointen,” lyder det i citat fra en bruger på Techchrunch.

Ud over favicons ved søgeresultatet er fonte og former ændret. Fremover vil punkterne ”Oversigt”, ”Videoer” og ”Folk søger også efter” i menuen over en søgning blive sat i ovale cirkel-former. I dag står de på en blå baggrund.

Designet er endnu ikke rullet ud til danske brugere, så det er ikke til at vide præcist, hvordan det kommer til at se ud hos os.


TAGS
Google
google search

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S