Home » AOD Pro » Nyt CRM-system vil hjælpe små danske virksomheder i hårde tider
Nyt CRM-system vil hjælpe små danske virksomheder i hårde tider

Nyt CRM-system vil hjælpe små danske virksomheder i hårde tider

Share

En ny startup, Lime Go, er netop etableret i Danmark, og selskabet vil med et cloudbaseret CRM-system bidrage til, at danske virksomheder kan øge salget i nedgangstider

Svenske Lime Technologies har netop lanceret et nyt CRM-system i Danmark, i forbindelse med at selskabet lancerer en dansk startup. Begge har fået navnet Lime Go, og målet med det cloud-baserede CRM-system er at hjælpe små danske virksomheder med at finde nye kunder ud fra tidligere adfærd og succes, oplyser Lime Go.

Lime Technologies har været på det svenske CRM-marked siden starten af 1990’erne, og nu investerer de så i Danmark, på trods af at mange andre teknologivirksomheder foretager nedskæringer.

Max Nyman, chef for Lime Go, fortæller at Lime Go er et produkt der passer godt ind i tiden, fordi virksomheder står overfor en vanskelig periode, hvor mange selskaber skal øge deres indsats for at overleve.

”Man skal virkelig gøre en stor indsats for at sikre indtjeningen fremover. Vores opgave er at effektivisere salget og hjælpe virksomhederne med at bruge intelligente data til at finde nye kunder. Lime Go fungerer som en digital salgscoach baseret på 30 års samlet salgserfaring,” oplyser Max Nyman.

Se også:  Ny bogføringslov giver softwaremæssige udfordringer – også for regnskabsprogrammer
I København siden 2014

Med lige over 30 år på det svenske marked, rykker Lime Technologies så nu til Danmark med Lime Go, og AOD PRO spurgte Torsten Bruun, salgschef på Lime Technologies Danmark A/S om årsagen.

”Vi har haft et lokalt kontor med et veletableret team i København siden 2014, og før det havde vi opbygget en dansk kundebase i flere år. Ved at supplere vores eksisterende tilbud og også tilbyde det salgs- og markedsfokuserede Lime Go ønsker vi at nå ud til nye målgrupper og tage kampen op med både lokale og globale CRM-udbydere på endnu flere områder,” siger Torsten Bruun og fortsætter:

”Efter mange år på det danske marked ved vi, at den danske salgskultur er noget helt særligt, hvilket nok gør den endnu mere moden til denne form for innovation end den svenske. Derudover har Lime Go sit sweet spot blandt virksomheder med op til 20 ansatte – en størrelse, der udgør en betydelig del af de danske virksomheder.

Med Lime Go ønsker Lime Technologies at give de danske virksomheder et værktøj skulle hjælpe virksomheder med at blive rigtig gode til at håndtere kunder, så de kan skille sig ud ved at overgå deres kunders forventninger.

Se også:  Automatiseret økonomistyring skal hjælpe virksomheder til bedre drift

Med lanceringen af Lime Go ønsker man samtidig at skalere deres aktiviteter i Danmark endnu mere og nå ud til nye målgrupper.

Brug for det i hårde tider

”I hårde tider som disse er produktet meget aktuelt, da mange virksomheder bliver nødt til at intensivere deres indsats og arbejde mere proaktivt med salg for at overleve. Lime Go fungerer derefter som en digital salgscoach, der sørger for, at det sker,” fremhæver Torsten Bruun.

Lime Technologies oplyser til AOD PRO, at Lime Go – ved at være et onlinebaseret CRM-system – arbejder med algoritmer, der ligesom Netflix og Spotify bygger på anbefalinger, der skabes med algoritmer, maskinlæring og kunstig intelligens.

Det indeholder informationer om 900.000 danske virksomheder, der skal hjælpe med til at jagte nye kunder og skabe et bedre overblik over potentielle markeder.

Til AOD PRO fortæller Torsten Bruun, at med hovedproduktet Lime CRM har selskabet allerede et par hundrede kunder i Danmark, og med det nye Lime Go har man på nuværende tidspunkt en lille håndfuld danske virksomhedskunder.


TAGS
CRM
crm-system
erp
økonomisystem

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S