Home » Bærbar computer » Nyeste teknologi i designer-bærbar
Nyeste teknologi i designer-bærbar

Nyeste teknologi i designer-bærbar

Share

Medions nye designer-bærbare baserer sig på den nyeste processorteknologi fra Intel

Så er Medion på banen igen med en ny designer-bærbar. MD98250 er rettet mod multimediebrug, koster kun 4.499 kroner og sælges i Aldi fra onsdag d. 24. februar.

Med de sidste par bærbare Medion har sendt på gaden, har de ændret lidt ved designet. Denne nye designerserie ser markant anderledes ud end de bærbare vi normalt ser fra den tyske elektronikgigant.

Vi er dog meget glade for det nye design. Det gamle var godt nok ved at blive lidt for velkendt og kedeligt. Vi må dog lige indskyde med det samme, at det er ærgerligt, at de bruger et meget fladt og sænket tastatur. For det gør det faktisk mindre behageligt at arbejde på computeren i længere tid af gangen.

Det andet problem med designet er overfladen. Det materiale der er brugt bliver utrolig hurtig fedtet, og da dine hænder jo det meste af tiden netop er i berøring med overfladen i nærheden af tastaturet, så er det umuligt ikke at få en laptop med et fedtet udseende.

Men bortset fra det, er det faktisk en rigtig flot bærbar – og man kan jo bare rengøre den med en microfiberklud en gang imellem, så er det problem klaret.

Se også:  CES: Dell er klar med den mest kraftfulde XPS-bærbar til dato

Til testene

Efter vi havde kigget på designet, gik vi så i gang med at teste computeren. Vi sendte den igennem PCMarkVantage, som skulle vise hvor god den var til almindeligt arbejde og ikke mindst multimediearbejde.

Vi testede også batterilevetiden med Battery Eater og harddiskens evner med HD Tune Pro.

PCMarkVantage scorede 4596 PCMarks, hvilket er helt fint for en computer med en Core i3 processor, og ikke mindst en computer til under 5.000 kroner. Ved at kigge delresultaterne igennem kunne vi se, at computeren scorede ret pænt i de test, hvor den skulle lave billedbehandling, samt der hvor harddisken skulle levere mange data hurtigt til systemet.

HD Tune Pro fortalte so, at harddisken havde en gennemsnitlig overførselshastighed på 60,2MB/sekund, hvilket faktisk er ret fint, og en tilgangstid på 18,7 ms. Slet ikke dårligt, og det hang godt sammen med resultaterne i PCMarkVantage.

Endelig fik Battery Eater lov til at pine batteriet. På den hårdeste test, og uden nogen form for strømbesparende funktioner slået til, klarede den 1 time, 59 minutter og 44 sekunder. Altså pokkers tæt på 2 timer. Det var helt ok.

Se også:  Lenovo 500e Chromebook [TEST]: Den overlever det hårde skolemiljø

I den milde test overlevede computerens batteri i 4 timer, 34 minutter og 48 sekunder, hvilket vi heller ikke rigtigt kan klage over. Alt i alt en rigtig god batterilevetid.

De bløde værdier

Computeren er en multimediecomputer, så vi så også lidt dvd-film på den (der er ikke indbygget blu-ray-drev), og skærmen stod rigtig flot. Lydsystemet er også fint, man kan sagtens se film på den.

Den indbyggede mousepad var også ok og placeret lige hvor den skulle være, men den medfølgende mus er ikke meget værd. Men den er dog med, hvilket stadig giver lidt point.

Endelig var den bestykket rigtig fint. 4GB hukommelse, et 10/100/1000 Mbps netværkskort og et 802.11n netkort er godt. Vi kunne heller ikke tillade os at klage over den 500GB store harddisk.

Det skal også bemærkes, at den bærbare ikke larmer, og at den heller ikke bliver varm under brug, hvilket vi var meget glade for at konstatere.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Tekniske specifikationer

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


MD98250
4

Alt om DATA siger

Medion MD98250 er en rigtig god multimedie-laptop til en meget fornuftig pris.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
aldi
Bærbar
Laptop
MD98250
medion

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S