I går blev to nye Nokia-familiemedlemmer præsenteret, nemlig Nokia 8.1 samt Nokia 5.1 Plus. Begge telefoner skulle ligge i topsegmentet indenfor deres prisklasser.
Først også fremmest skulle den nypræsenterede Nokia 8.1 have særlig fokus på de indbyggede kameraer. Hovedkameraet har ZEISS-optik med en superfølsom sensor med formatet 1/2.55” og pixler på 1,4 micron. Dette skulle sikre, at alt lys og detaljer på film og billeder bliver indfanget, selv når du har dårlige lysforhold. Derudover er der optisk billedstabilisering, hurtig autofokus, og det er muligt at optage 4K-video med surround-lyd. Dertil kommer masser af muligheder for at lave kreative skud med bokeh-effekt og meget mere.
Nokia 8.1 har en 6,18” skærm med HDR 10-understøttelse samt en batterilevetid på op til to dage.
Den mere prisvenlige Nokia 5.1 Plus skulle levere masse af funktioner og lækkert design til en god pris. Skærmen er på 5,8”, og tykkelsen er blot på 8 mm. Den indbyggede processor skulle gøre Nokia 5.1 i stand til at spille selv ydelseskrævende mobilspil og kan byde på avancerede fotofunktioner.
Begge mobiler er Android One-certificerede, så brugeren er garanteret opgradering af Android i to generationer og sikkerhedsopdateringer i tre år. Nokia 8.1 kommer fra start med Android 9 Pie.
Både Nokia 8.1 og Nokia 5.1 skulle, ifølge pressemeddelelsen, komme på markedet i norden i første kvartal af 2019 til priser på 399 Euro for 8.1 og 249 Euro for Nokia 5.1 Plus. De præcise danske priser bliver offentliggjort tættere på salgsstarten.