Nye virtuelle valutaer erobrer verden

Nye virtuelle valutaer erobrer verden

Share

Nye virtuelle valutaer indtager verden efter Bitcoin. De bygger på de såkaldte blockchains – eller blokkæder. Er de internettets frelser, eller er det hele et stort pyramidespil? Vi tager en status på den omsiggribende revolution

Du kender sikkert Bitcoin, valutaen, der ikke udstedes af noget land og som handles direkte uden om det etablerede banksystem. Og du har sikkert hørt om blockchains, teknologien bag virtuelle valutaer som Bitcoin. Det er en decentraliseret kæde af informationer, der for eksempel garanterer, at den samme virtuelle mønt ikke bliver brugt to steder på samme tid.

Bitcoins dukkede op for 10 år siden, men nu står den virtuelle valutaverden foran en ny revolution, hvor kloden oversvømmes af bølger af nyopfundne valutaer, der tilsyneladende er uden for kontrol, og som alle benytter decentrale blokkæder som nerven i hele systemet.

Der er i skrivende stund over 2000 virtuelle valutaer på markedet. Nye produkter lanceres samtidig med nye valutaer, såkaldte Initial Coin Offers (ICO’er), der fungerer som en slags rabatmærker (set fra brugerens synsvinkel) eller aktier (set fra udstedernes synsvinkel). Og nogle radikale netanarkister kæmper endda for, at hele internettet skal lægges over på blokkæder, så det slipper ud af servernes jerngreb.

Se også:  Dansker vil gøre bitcoin tilgængelig for alle

Men hvorfor dukker alle disse valutaer op, hvordan fungerer de egentlig, og hvorfor kan blokkæder danne et alternativt internet? Det prøver vi at kaste lys udover.

God start for start-ups

Det er primært start-ups, som lancerer deres egne kryptovalutaer (et andet ord for de virtuelle valutaer), som udstedes til investorer som en måde at tiltrække kapital på. Ved at sælge ICO’er har mange firmaer haft succes med at skaffe flere millioner dollar på få minutter.

Firmaerne beholder typisk en stor luns af deres selvopfundne valuta, og på den måde får man både en direkte kapitalindsprøjtning i konventionelle penge og kan sætte virksomhedens egenkapital ekstremt højt.

Risikoen for at man som investor ender med at sidde inde med værdiløse legetøjspenge, er selvsagt enorm ved sådanne handler. Og mange steder i verden ser man med stor skepsis på det nye fænomen, der opfattes som et pyramidespil. I Kina er ICO’er gjort ulovlige fra og med september i år.

De virtuelle valutaer har dog også vist sig som en guldgrube på en helt anden måde. Informationen i blokkæderne danner ikke sig selv, men kræver computerkraft og lagerkapacitet. Den stilles til rådighed af mennesker overalt på kloden – eller rettere af deres computere.

Se også:  Den digitale leder tager ansvaret

Informationerne i blokkæderne verificeres ved hjælp af komplicerede regnestykker. Fænomenet kaldes mining, fordi belønningen for at stille sin computerkraft til rådighed for verificeringskæden er, at man selv får noget af den pågældende valuta – man minerer og finder ”guld”. Jo mere computerkraft man har, des mere kan man minere af en bestemt valuta, for eksempel Bitcoin.

En af de store guldgruber her i 2017 har været Ethereum tokens, også kaldet Ether. Ja, faktisk har denne valuta vokset sig så stor, at det har ført til hamstring af grafikkort. For mange grafikkort er lig med større mineringsstyrke.

De mest ambitiøse valuta-minearbejdere har med horder af grafikkort kunne skaffe sig millionindtægter i løbet af få måneder. I takt med at interessen for valutaen Ether voksede, steg kursen voldsomt, og så kunne man tjene en formue ved at sælge de minerede ”penge”, før kursen gik ned igen.

Del denne