Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kan du ikke skaffe it-folk? Løsningen kan være nye sikkerhedstjenester fra Microsoft

Med en ny serie af sikkerhedsydelser vil Microsoft give virksomheder den avancerede teknologi og den ekspertviden, som de har svært ved at finde i en tid med rekordstor mangel på it-folk.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Trusselsbilledet på nettet udvikler sig hele tiden, og virksomheder står konstant over for udfordringen med at skulle gardere sig mod nye trusler. Situationen kompliceres – ifølge Microsoft – af at de cyberkriminelle hopper fra opgave til opgave. Det gør det endnu sværere for den enkelte virksomhed at holde øje med, hvad der sker på it-sikkerhedsfronten.

Når det kobles med en stor global mangel på it-sikkerhedsfolk, sætter det virksomhederne under pres. De kigger derfor i stigende grad efter sikkerhedstjenester, der enten helt eller delvis drives og administreres af andre virksomheder

Microsofts svar på denne udvikling er en udvidelse af leverandørens administrerede sikkerhedstjenester, Microsoft Security Experts. Disse tjenester skulle kombinere ekspertudviklet teknologi med tjenester, der overvåges af mennesker. På den måde ønsker softwaregiganten at gøre det lettere for eksisterende sikkerhedsteams, hos virksomheden selv eller hos partneren, at håndtere it-sikkerheden.

De kriminelle går efter pengene

AOD PRO har talt med Kristoffer Rosenmeier, senior specialist manager for security & compliance hos Microsoft Danmark, om vi er lige så plagede af disse sikkerhedsproblemer i Danmark, som for eksempel i USA.

”Danmark er langt fremme i digitaliseringen af både den private og offentlige sektor. Det stiller selvfølgelig også krav til, at vi tager cybersikkerhed seriøst. Det oplever vi også, at markedet gør, men der er generelt brug for en løbende indsats og investering i sikkerhed. Cyberkriminelle går efter de virksomheder, hvor de kan tjene penge og skeler hverken til nationalitet eller industri. Er en given data eller digital proces værdifuld for din virksomhed eller dine konkurrenter, er den værd at beskytte,” siger Kristoffer Rosenmeier til AOD PRO.

Mangel på it-folk øger behovet

Microsoft mener, at den store mangel på sikkerhedsfolk, er med til at drive ønsket om flere administrerede tjenester, ikke mindst inden for it-sikkerhed. Det gælder også i Danmark.

”Med en historisk lav arbejdsløshed og et øget fokus på sikkerhed oplever vi stor mangel på sikkerhedsfolk i de danske virksomheder. Derfor ser vi en stor værdi i at lancere managed services, men driver fortsat en agenda om at standardisere, integrere og automatisere så meget som muligt. Det er klart, at jo større kompleksitet på leverandørsiden, jo sværere bliver det også at skaffe kvalificeret arbejdskraft,” pointerer Kristoffer Rosenmeier.

Her er de nye tjenester

De nye administrerede tjenester fra Microsoft Security er:

● Microsoft Defender Experts for Hunting: Denne tjeneste er rettet mod virksomheder, der allerede har en god it-afdeling, men som har behov for hjælp til at jagte it-sikkerhedstrusler. Den gør brug af data fra Microsoft Defender, herunder fra endpoints, Office 365 og cloud-applikationer.

● Microsoft Defender Experts for XDR: Med denne tjeneste retter Microsoft fokus mod de kunder, der har brug for at øge deres kapacitet i sikkerhedsafdelingen. Den er en såkaldt extended detection & respons-tjeneste. Den undersøger hændelser både automatisk og med menneskelig hjælp – og rådgiver sikkerhedsteamet.

● Microsoft Security Services for Enterprise: Som navnet antyder er denne tjeneste rettet mod store virksomheder og kombinerer XDR-tjenesten (foroven) med proaktiv trusselsjagt. Her håndterer Microsofts eksperter også onboarding, daglige interaktioner og incident respons for kunderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere