Home » Samfund » Nye sandheder om falske nyheder
Nye sandheder om falske nyheder

Nye sandheder om falske nyheder

Share
Alligevel har forskerne indkredset fire typiske kendetegn:
1. Snæversynet og meget fokuseret

De fleste spredere af falske nyheder holder sig målrettet til få emner. Så kort sagt jo færre emner samme nyhedskilde behandler, og jo mere indædt den behandler et enkelt emne, jo mere sandsynligt er det, at historien har et bestemt ærinde, og at nyheden er falsk.

2. Flere versioner af samme historie

Ofte kan du møde samme historie skildret fra flere vinkler. Det sikrer nyhedskilden større chance for at blive delt, ligesom enhver der deler ligefrem selv kan vælge og give en foretrukken synsvinkel videre.

3. Ægte historie, men for meget kant

Spredere af falske nyheder kan tage udgangspunkt i en nyhed fra en anset og uafhængig kilde men ændre lidt på historien, så den både får kant og måske en helt anden vinkel. Det er udbredt blandt visse interessegrupper at betale folk for at tilføje små løgne, når de deler historien.

4. Tegneserieagtig – bare for meget

Undertiden kommer falske nyheder i iver efter at falde i øjnene til at fremstå karikerede. Formålet kan være at belaste et i forvejen belastet område endnu mere, og et eksempel kunne være at forsyne et neutralt billede af en kat med en væmmelig udpenslet historie om dyremishandling, der bare er alt for lang og detaljeret til at være umiddelbart troværdig og uden støtte af politirapport mv.

”Men der er selvfølgelig også andre pejlemærker”, tilføjer Leon Derczynski. ”En nyhed kan jo være så grotesk som for eksempel, at Hillary Clinton er blevet besat af en dæmon! Selv om det reelt hverken kan direkte bevises eller modbevises, turde det alligevel nok være en lodret løgn. Det kan også lønne sig at finde ud af, hvor en given nyhed geografisk kommer fra for at afgrænse mulighederne, ligesom tidspunktet på dagen er en faktor, fordi de fleste begivenheder sker og bedst kan spredes i dagtimerne (og her kan der være stor forskel på f.eks. amerikansk og russisk lokaltid). Desuden skal computeren kunne skelne, om en nyhed bevidst spiller på forskellige fordomme. Det kræver alt i alt enorme databaser.”

Mennesker spreder løgne, ikke bots

Forskere fra MIT har ud fra en omfattende undersøgelse af nyheder via Twitter fundet ud af, at fake news spreder sig hurtigere og bredere end sande nyheder. Det gælder Ikke mindst politiske nyheder. Undersøgelsen viser også lidt overraskende, at det er mennesker og ikke robotter, der spreder falske nyheder.

Se også:  Ny strategi mod skadeligt indhold og falske nyheder på Facebook

Det forklarer forskerne med, at falske og ikke mindst politisk prægede nyheder har stor nyhedsværdi, og at mennesker har en naturlig trang til at dele den slags nyt. Men interessant er det også, at personer, der spreder falske nyheder, generelt har få følgere, ligesom de selv følger færre, end personer der primært deler sande nyheder. Endelig er falske nyhedsspredere som helhed langt mindre aktive på Twitter.

Alle algoritmer laver fejl

Samtidig gælder, at hvis sådanne algoritmer skal få virkelig praktisk og effektiv anvendelse, skal de kunne fungere i realtime (i hvert fald på specifikke nyhedsemner (som for eksempel tweets om det britiske Brexit), men der er naturligvis grænser. Hvis eksempelvis Twitter ville inddrage sådan et ”løgnefilter”, skulle programmet vurdere over 6000 tweets i sekundet for at sikre sine brugere mod falske meddelelser, og det er endnu hverken almindelige softwarealgoritmer eller hardware i stand til.

”Desuden laver alle algoritmer fejl,” pointerer Leon Derczynski, ”så selv om en given succesrate på 90 % lyder imponerende, indebærer det fejl i 10 % af alle tilfælde (eller 20 % ved en succesrate på 80 %). Går vi ud fra 6000 tweets i sekundet betyder en fejlrate på 10 %, at 600 tweets ikke bliver fanget i analysenettet. Og her er det vigtigt at huske, at da der ofte er indsat flere algoritmer i serie, vil eventuelle fejl kunne akkumulere.”

Se også:  Ny strategi mod skadeligt indhold og falske nyheder på Facebook

”Sprogintelligente algoritmer er tung software, som forskeren i dag afvikler på lige så tungt materiel, men med tiden vil et velvirkende løgnefilter uden tvivl kunne skaleres ned til almindelig app-størrelse,” forudser Leon Derczynski.

Online løgndetektorer

Google og Facebook har allerede lanceret løsninger, der skal forhindre spredningen af tvivlsomme artikler. Google har en ambitiøs plan om at anvende et automatiseret program kaldet Conversation AL, der både kan spotte og fjerne digital chikane. Tiltaget kaldes Jigsaw (tidligere kendt som Google Ideas) og skal slippes løs på New York Times og her hjælpe med at rydde op i kommentarsporene.

Facebook har indført en funktion, der viser, om søgeresultater er faktatjekket eller ej, ligesom brugerne selv kan markere falske nyhedshistorier. Facebook sender herefter den potentielle falske nyhed videre til et korps af faktatjekker-organisationer, og hvis to af disse anfægter sandhedsværdien, kategoriseres den som fake news. En forudsætning for at Facebooks initiativ kan komme videre, er dog, at der etableres faktatjekker-organisationer i hele verden – en opgave, der kan tage mange år at udføre, hvis den nogensinde bliver udført.

Herhjemme har ugemagasinet Mandag Morgen i et stykke tid drevet Viralspiralen, der løbende skriver om cirkulerende rygter og falske historier på internettet. Chefredaktør på Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, har yderligere for nylig lanceret faktatjek-initiativet tjekdet.dk

TAGS
algoritme
digital intelligens
fake news

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S