Home » Processor » Nye røgsøjler fra cpu’ernes kampplads
Nye røgsøjler fra cpu’ernes kampplads

Nye røgsøjler fra cpu’ernes kampplads

Share

Synes du, at Intel og AMD trænger til lidt konkurrence, så er der allerede godt nyt på vej. Scenen er klar til voldsomme kampe

Hvad enten du selv bygger eller ”blot” køber pc’er, har du frit valg på alle cpu-hylder, så længe du tager en Intel- eller AMD-model (eller køber en Mac). Men nu er der et alternativ på vej fra Qualcomm, der ellers har hjemmebane på markedet for mobilprocessorer.

Sidste år købte Qualcomm selskabet Nuvia for tæt på 10 milliarder kroner. Selskabet havde erfaring med ARM-processorer og flere tidligere Apple-udviklere ansat.

Apples M1- og M2-chip viser, hvad man kan nå med godt ARM-design. Og nu har Qualcomm en ambition om at bygge pc-processsorer og tage en bid af x86-markedet – først for de bærbare og siden for stationære.

Se også:  Corsair Dominator Platinum [TEST]: Flotte farver og god pris

Først skulle Qualcomm have en processor, der kunne konkurrere med Apples M1 i 2023, men nu er 2024 mere realistisk. Trods forsinkelsen ”sigter Qualcomm mod at være bedst på ydelse inden for pc-cpu’er,” forklarer Qualcomms direktør Cristiano Amon. Også Apples M2-chip og alt fra Intel og AMD skal overgås.

Flere platforme

Eksplosionen på mobilmarkedet har sendt en masse RISC-baserede telefoner på markedet og skabt et app-marked. Som udvikler kan du ikke længere nøjes med at fokusere på den traditionelle x86-arkitektur. Måske vil RISC helt tage over, selvom det er en kompliceret transaktion, og der er gjort tidligere, mislykkede forsøg.

PowerPC’erne gjorde et forsøg i 1990’erne. Alpha-processorerne var en anden RISC-konkurrent, før Intel købte konceptet og lukkede det. Suns Sparc fik fat i dele af markedet for avancerede servere og holdt fast i det i 30 år, men kastede endeligt håndklædet i ringen i 2017.

Se også:  Chip-krise: Nu skal der gang i den europæiske halvleder-produktion

x86-arkitekturen har altid været truet af RISC, men det er et robust, etableret marked, som støttes af Intel og AMD, og alligevel møder det udfordringer nedefra.

Fronten mellem de to arkitekturer ligger lige nu på markedet for små og basale bærbare, ikke mindst Chromebooks, der fås med alt fra ARM-baserede Cortex-chips til tunge cpu’er fra Intels 11. generation.

Qualcomm og Apple

Vi vil formentlig komme til at se Nuvia-byggede Qualcomm SoC-processorer i 2024. Hvis de kan komme på niveau med Apples M-serie, begynder det at blive interessant, selvom intet afvikler x86-applikationer bedre end processorer fra de to kæmper Intel og AMD.

M1-chippen kom som noget af en overraskelse, og så bliver kampscenen blot endnu mere interessant med Qualcomms ankomst.


TAGS
AMD
cpu
hardware
intel
qualcomm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S