Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk robotgigant lancerer to selvkørende robotter til tungt arbejde

Verdensmarkedet for selvkørende robotter stormer frem, og Danmark er med. Odense-virksomheden MiR er blandt de største og lancerer nu to nyheder – oven i de robotter, selskabet allerede dominerer branchen med.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmark er i front, når det gælder robotter, og blandt giganterne på verdensmarkedet er Odense-selskabet MiR. I forvejen dominerer MiR inden for selvkørende robotter, hvor kunderne hovedsagelig er industrivirksomheder, men også eksempelvis sygehussektoren.

Nu får MiRs robotter ekstra muskelkraft med lanceringen af to nye modeller, MiR600 og MiR1350. Løftekapaciteten i MiRs største robotter er dermed nu henholdsvis 600 og 1350 kilo. Det er robotter, som man kommer til at finde på industrigulve over hele kloden.

”Vi lytter hele tiden til markedets behov. Her har vi set, hvordan kunder dels ønsker at transportere flere kilo ad gangen, og dels at kravene til robotterne stiger, fordi virksomheder er gået fra at teste anvendelsen af vores robotter til at købe større flåder, som implementeres direkte i kerneproduktionen. Derfor er der behov for stabilitet, sikkerhed og kvalitet. Disse behov imødekommer vi med de nye robotter, som er mere industrielle, robuste mobile robotter, der kan indgå direkte i virksomheders workflows,” fortæller President i Mobile Industrial Robots, Søren E. Nielsen.

MiR600 og MiR1350 er markedets første IP52-ratede mobile robotter – AOD-læsere vil selvfølgelig være bekendt med IP-rangeringen, hvor det første tal står for modstandsdygtighed over for støv, snavs og lignende, mens det andet tal angiver stænk- eller vandtæthed.

Det betyder her, at robotternes komponenter er industrielle og beskyttede, og at MiR600 og MiR1350 kan anvendes i mere udfordrende miljøer, fordi de tåler støv og vanddråber. Samtidig er det ifølge MiR markedets sikreste mobile robotter, som er designet i overensstemmelse med nyeste sikkerhedsstandarder

Til transport af tunge emner

De nye MiR-robotter er størrelsesmæssigt designet til at kunne transportere blandt andet paller og tunge emner og kan således indgå i hele workflowet i en fremstillingsvirksomhed eller i et logistikcenter. Det gælder både i varemodtagelsen, i den interne logistik mellem afdelinger, i produktions- og montageområder samt på lager og i vareudlevering.

Robotterne navigerer som andre MiR-enheder smidigt rundt blandt mennesker og andre transportmidler i dynamiske omgivelser ved hjælp af sensorer, 3D-kameraer og den nyeste laserscanning-teknologi, som sikrer at robotterne har 360 graders ”syn”.

Service og eftersyn skulle være gjort endnu mere overskueligt i de to nye robotmodeller fra MiR, idet placeringen af komponenter og kabelføring i robotterne er designet, så det er ganske let tilgå dem.

”Flere og flere virksomheder ser MiR-robotterne som et oplagt alternativ til palleløftere og trucks, som mange ønsker væk fra produktionsgulvet, fordi trucks er dyre at bemande og ikke mindst, fordi de ofte er skyld i arbejdsskader. Den effektiviserede transport med mobile robotter frigør medarbejdere til mere værdiskabende aktiviteter og understøtter processerne i produktionen,” konstaterer Søren E. Nielsen.

For at gøre det enkelt at implementere mobile robotter tilbyder MiR et udvalg af topmoduler designet til at montere på MiR600 og MiR1350. Med disse topmoduler kan de nye MiR-robotter afhente og aflevere paller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere