Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye løsninger fra VMware skal gøre det nemmere at køre multicloud

Multicloud er fremtiden for virksomhederne, vurderer VMware, som derfor lancerer nye løsninger, som skal gøre det nemmere at vælge og skifte til en multicloud-strategi.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Alle virksomheder er i større eller mindre grad på vej i skyen, hvis de ikke allerede har omfavnet en cloudstrategi. Men cloud er flere ting, og her forudsiger VMWare, at fremtiden tilhører multicloud.

Til årets VMworld-konference, der blev afholdt virtuelt i denne uge, præsenterede VMwares CEO Raghu Raghuram virksomhedens seneste innovationer samt den aktuelle vision og strategi.

To af de store nyheder var VMwares Cross-Cloud, der skal hjælpe kunderne i muticloud-miljøer, og initiativet VMware Sovereign Cloud, der gør det muligt for virksomheder at oprette datasuverænitet og opfylde specifikke lovkrav vedrørende datalagring.

"Multicloud kommer til at være den digitale forretningsmodel i de næste 20 år, da mange brancher er fuldstændig transformeret," siger Raghu Raghuram og fortsætter:

"Det handler ikke længere om "Cloud First", men om "Cloud Smart". Virksomheder skal have frihed til at vælge den rigtige cloud-baserede løsning til deres strategiske forretningsmål. Med vores tilgang kan vi møde vores kunder der, hvor de er, og flytte dem derhen, hvor de gerne vil være. Vi giver hver virksomhed muligheden for at fremskynde deres innovation og bestemme deres skæbne i en multicloud-tidsalder."

Store forhindringer i multicloud

I dag anvender virksomheder cirka 500 applikationer til at drive forretningen, og disse applikationer er ofte forskellige cloud-løsninger. 75 procent af VMwares kunder anvender to eller flere offentlige cloud-løsninger, og 40 procent anvender tre eller flere.

At anvende flere cloud-løsninger øger innovationsgraden og evnen til at innovere og gør det hurtigere at udvikle og lancere nye applikationer, vurderer VMware. Samtidig er der risici for, at cloud-situationen bliver kompleks og diversificeret, hvilket kan bremse produktionen og øge omkostningerne. VMware Cross-Cloud skal hjælper kunderne med at opnå fordelene ved multicloud og vige uden om forhindringerne.

For mange virksomheder er det da også et faktum, at multicloud er en vej med mange bump. Hver cloud-udbyder har sine egne måder at fungere på med forskellige tjenester og sikkerhedsmetoder. Og det kan være udfordrende at skabe gode og sammenhængende multicloud-miljøer.

På VMworld offentliggjorde virtualiseringsvirksomheden også sin vision for, hvordan kunder skal navigere i forbindelse med edge og lancerede VMware Edge, en produktionsportefølje, som skal hjælpe virksomheder med at køre, administrere og kvalitetssikre deres edge-applikationer uanset, om de har en fast cloud-løsning eller ej.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere