Home » Processor » Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal
Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal

Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal

Share

På den ene side tilbyder Ice Lake en mere effektiv arkitektur, der laver mere arbejde pr. clockcyklus. På den anden side har Comet Lake-SKU’er en tendens til at nå højere frekvenser. Når det gælder batterilevetid, hersker der også forvirring. Man kunne tro, at 10 nm-teknologi ville være klart overlegen på batteritid, men de ultrastrømsvage Ice Lake-modeller er angivet til 9 W, mens den tilsvarende Comet Lake-mulighed er sat til 7 W.

I praksis vil valget ofte være dikteret af andre funktioner som skærmteknologi, kabinetkvalitet og så videre. Men hvis man har indsnævret valgmulighederne og sidder tilbage med begge udgaver af 10. genera-tions-cpu’er og stadig ikke kan vælge, vil vi pege på 10 nm-udgaven på grund af dens stærkere funk-tionssæt. Integreret Thunderbolt 3 og support af DisplayPort 1.4a øger forbindelsesmulighederne, især til fremtidige skærme med høj opløsning.

Tiden er inde til noget ordentlig grafik

Over én teraflop ren beregningskraft, support af HEVC-kodning med ultrahøj opløsning, forbedrede skærm-pipelines, en udvidet rasterizer, variabel rateshading, mere end dobbelt så høj ydelse i 3D-rendering og support af adaptive sync. Mine damer og herrer: Dette er kort fortalt argumenterne for Intels nye Gen11-grafikteknologi, som man kan se den i de nye mobile 10 nm-Ice Lake-cpu’er.

Når det gælder de egentlige frame-rates i spil, mener Intel, at den hurtigste integrerede Gen11-grafik-kerne typisk er omkring 80 procent hurtigere end den Gen9.5-grafik, som man finder i 8. generations-processorer, og sommetider over 100 procent hurtigere. Meget af denne forbedring skyldes øget kompleksitet. Gen11-grafik topper ved 64 eksekveringsenheder mod de maksimale 48 hos dens Gen9.5-forgænger.

Se også:  Qualcomm og non-x86 er på vej

Enheden med 48 eksekveringsenheder var imidlertid begrænset til et lille antal SKU’er, hvorimod Gen11-grafikken med 64 enheder kan findes i næsten halvdelen af de i øjeblikket tilgængelige Ice Lake-processorer, herunder nogle ultra-lavstrømsversioner.

Bortset fra 3D-ydelsen medfører Gen11 nogle andre vældig gode forbedringer. Den understøtter to HEVC-10-bit-videokodningspipelines og kan trække tre 4K-skærme på samme tid – to via DisplayPort 1.4 HBR3 og en til takket være HDMI 2.0b. Alternativt kan den køre to 5K-skærme eller en enkelt 4K-skærm ved 120 Hz. Det er slet ikke så tosset.

Men hvad er forholdet mellem Gen11 og Intels nye diskrete grafikchips, der skal komme til næste år og har fået navnet Intel Xe? Officielt aner vi det ikke. Men vi forventer, at Xe vil bygge på de samme byggesten som Gen11, men med nogle yderligere forbedringer, herunder hardware-support til raytracing.

I disse diskrete kort tyder meget på, at de første SKU’er vil rumme gpu’er med 128, 256 og 512 eksekveringsenheder.
I betragtning af, at Gen11 med 64 enheder er generelt god til 1080p-gaming ved 30 fps og fornuftige detaljeindstillinger, lyder de endnu bedre Xe-chips med en næsten 10 gange så høj kompleksitet som en særdeles interessant mulighed.

Se også:  Her er 3 tech-giganters bud på fremtiden

Det er nemmere på desktoppen. På HEDT-siden giver prisen på Cascade Lake-X et stort skridt fremad. Man får dobbelt så mange kerner for prisen som hos Skylake-X. Men lige nu er der slet ingen 10. generations-chips til mainstream-desktops.

Generelt set er dette den mest interessante nye generation af chips fra Intel i lang tid. Men også den mest rodede. Den omfatter Intels første nye produktionsnode i fem år og den største arkitektoniske overhaling i mindst fire år – for ikke at tale om Intels forventede grafiske angreb på Nvidia og AMD.

Men det er frustrerende, at man kombinerer de reelt nye 10 nm-produkter med en bunke genoplivede 14 nm-chips under et enkelt 10. generationsbanner. Og at man leverer den mest forunderlige branding, vi endnu har set, er også sært. Ordet “generation”, som Intel bruger det, betyder stort set intet. Men nu ved du da, hvad du kan forvente af de cpu’er, Intel kalder 10. generations-Core-processorer. I hvert fald for en stund.

 

TAGS
core-cpu
intel
processorer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S