Home » Processor » Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal
Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal

Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal

Share

Ifølge Intels egne tal varierer 14 nm-funktionsstørrelse faktisk fra 42 nm til 399 nm. Det samme gælder for alle større producenter af integrerede kredsløb. Node-navnene er blevet til etiketter, der indikerer en given generation i stedet for at afspejle funktionsstørrelse.

Eftersom funktionsstørrelsen er blevet koblet fra node-nomenklaturen, angiver begrebet “10 nm” ikke transistortæthed. Det hænger sammen med Intels beslutninger. Til 10 nm sigtede Intel på “hyper-scaling” af tætheden, i dette tilfælde en forbedring på 2,7 gange antallet af transistorer i forhold til det integrerede kredsløbs areal. Til sammenligning så vi en skalering på 2,1 gang ved overgangen fra 32 nm til 22 nm og 2,5 gange, da 14 nm kom frem.

Integrated Thunderbolt 3 er en del af 10 nm-produktionsprocessen.

For at det ikke skal være løgn, satsede Intel på denne hyper-scaling, samtidig med at man løb ind i begrænsninger i firmaets eksisterende tilgang til produktion af chips ved hjælp af litografi, der byggede på ultraviolet lys. Det er bølgelængden på det lys, der bruges, som definerer den minimale funktionsstørrelse i en chip.

Uv-lysets bølgelængde ligger i størrelsesordenen 200 nm. Med flere masker og andre værktøjer er det muligt at producere funktionsstørrelser, der er mindre end den pågældende bølgelængde. Men med 10 nm døjede Intel svært med uv-lysets begrænsninger. 10 nm er slutningen på uv-litografi. Og teknologien til ekstrem uv- eller euv-litografi med bølgelængder under 15 nm var endnu ikke parat.

Se også:  Qualcomm og non-x86 er på vej
Et markant generationsskifte

Hvis det er 10 nm-historien, hvad så med 10. generation? Intels 10. generations-Core-processorer indeholder nye 10 nm-chips, men der er meget andet at sige om dem. Lad os imidlertid begynde med 10 nm-hardware, fordi det er her, vi finder den nyeste teknologi.
10. generationschips, som er 10 nm, indvarsler også en ny cpu-arkitektur, der er kendt som Ice Lake.

Afhængigt af hvordan man måler disse ting, repræsenterer Ice Lake den første omfattende reviderede Intel x86-arkitektur siden i hvert fald Skylake fra 2015 og i virkeligheden de første Intel Core-chips i 2006. Til Ice Lake har Intel lavet en ny mikroarkitektur til sine cpu-kerner, Sunny Cove og en ny grafikteknologi ved navn Gen11 Graphics. Samlet udgør de grundlaget for Intels centrale cpu- og grafikteknologier.

Grafikdelen omfatter Intels kommende diskrete grafikkort, der formentlig skal bygge på den samme arkitektur som den integrerede Gen11-gpi i Ice Lake. De vigtigste Ice Lake-funktioner begynder med en angivet 18 procents forbedring i cpu-ydelsen i sammenligning med Skylake.

Dernæst har vi en stigning på 2,5 gange i det, Intel kalder “AI performance”, nemlig tilføjelsen af AVX512-instruktioner, to gange hurtigere HEVC-videokodning, integreret Thunderbolt 3, DisplayPort 1.4a og en hel masse andet. Ice Lake er med andre ord ikke nogen simpel nedskalering med et par justeringer. Det er den første større overhaling fra Intel i lang tid, og den berettiger udtrykket 10. generation.

Se også:  Gaming-processorer [STORTEST]: Her er den bedste processor til din gaming-pc

I øjeblikket er Ice Lake begrænset til mobile applikationer og findes udelukkende i dual- og quad core-varianter til strømbesparende enheder. Det vil sige, at Ice Lake henvender sig til tynde og lette laptops og endnu mindre enheder såsom tablets.

10. generation giver et indblik i den grafikteknologi, som Intel vil bruge over for Nvidia og AMD.

Man kan hævde, at de andre af denne bølges enheder i mindre grad har fortjent prædikatet 10. generation. Lige nu er de mest reelle 10. generations-cpu’er de nye HEDT-chips (high-end desktop). Disse monstre er kendt under navnet Cascade Lake-X, og de er 14 nm-chips, der går fra 10 til 18 kerner.

Hvad angår funktioner, er de ikke til at skelne fra deres Skylake-X-forgængere, der i realiteten leverede den samme mikroarkitektur og de samme kerneantal. Den store nyhed med Cascade Lake-X er imidlertid priserne. Skylake-X-chippen med 10 kerner blev engang prissat til over 989 US-dollar, mens den tilsvarende Cascade Lake-X-model snarere ligger på 590 dollar.

Tilsvarende har Intel reduceret prisen på sit 18-kerneuhyre fra omkring 1979 dollar i Skylake-udgaven til cirka 979 dollar for Cascade Lake-X. Årsagen? AMD og den markant forøgede konkurrence, firmaet nu leverer, navnlig i form af den nyeste Ryzen 3000-serie af processorer og de nært forestående tredje-generations-cpu’er: HEDT Threadripper.

TAGS
core-cpu
intel
processorer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S