Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye genveje til smartere tv

Alle nye fjernsyn har indbygget smart-tv, men deres menuer, apps og funktioner er ikke altid lige logiske eller opfylder ikke dine ønsker. Er du på jagt efter alternativer, så giver Datatid TechLife dig her tre nyere genveje til det virkelig smarte tv.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du købt en ny tv-fladskærm inden for de seneste par år, har den næsten med garanti indbygget smart-tv. Betegnelsen ”smart” dækker her over en generation af tv, som ud over selve tv-delen har indbygget netværkskort og er fyldt med apps, diverse video- og musiktjenester og andre funktioner.

Desværre er tv-producenterne ikke altid på omgangshøjde med brugernes behov, og du har sikkert på et tidspunkt (eller flere) bandet over, hvor bøvlet det kan være at styre indholdet på skærmen. Noget tyder på, at det ikke er lige til at designe en brugergrænseflade, som gør det nemt at navigere med en tv-fjernbetjening.

Googles løsning Chromecast styres med en smartphone eller tablet, og du får adgang til både apps og streamingtjenester.

En mulighed er helt at droppe tv-producenternes løsning og vælge en af de nye, eksterne smart-tv-kilder, der er dukket op inden for de seneste år.
Datatid TechLife har set nærmere på tre af slagsen: Apple TV, GoAllTV og Chromecast. De tre løsninger er meget forskellige, men har dog det til fælles, at de alle tilsluttes tv’ets HDMI-port. Overførsel af lyd og billede har altså fra begyndelsen optimale vilkår.

Enhederne kan stort set det samme som smart-tv-delen i de fleste fjernsyn. Nogle gange dog en smule mere. Forskellen ligger især i udvalget af funktioner og apps. Du skal derfor overveje, hvad du har brug for, og hvad du vil betale for. Nogle eksterne smart-tv-løsninger gør det dog muligt selv at hente nye apps ind på tv-skærmen. For eksempel giver GoAllTV adgang til hele Google Plays sortiment.

Generelt giver disse eksterne løsninger dog en mindre bøvlet betjening, fordi udviklerne bag dem udmærket ved, at det netop er på dette punkt, de kan byde på noget, tv-ejerne ikke har i forvejen. Det er den væsentligste grund til, at du overhovedet skal interessere dig for dem.

Læs testene her:

Chromecast
GoAllTV
Apple TV

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]