Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye el-løbehjul er langt mere bæredygtige

Ernst & Young udarbejdet en rapport, der viser, at CO2-udledningen fra nye el-løbehjul med udskiftelige batterier er langt lavere end hidtil antaget.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Færdselsstyrelsen offentliggjorde 26. februar en evaluering af el-løbehjul, hvor det skabte det en del opmærksomhed, at klimaaftrykket fra el-løbehjul er større end fra en bybus. Ifølge evalueringen er klimaaftrykket ved at transportere en person 1 kilometer i en bybus 89 gram CO2, mens det er 91 gram CO2 med et el-løbehjul.

Nu kan Voi imidlertid i samarbejde med Ernst & Young påvise, at klimaaftrykket for den nyeste generation af el-løbehjul med udskiftelige batterier, som Vois nyeste model Voiager3, er mere end halveret i forhold til de tal Færdselsstyrelsen fremlagde.

61 procent mjndre end en bus

Ved at lave en såkaldt livscyklusanalyse (LCA) konkluderer Ernst & Young, at klimaaftrykket ved at transportere en person 1 kilometer på en Voiager3 blot er 34,7 gram CO2 – altså 61 procent mindre end en bybus.

Set i forhold til de date om udledningen fra el-løbehjul, som hidtil har været tilgængelige, er faldet endnu mere markant. De hidtidige beregninger er baseret på tal fra USA, og i forhold til disse er der tale om et fald på hele 72 procent.

Dermed byder el-løbehjul på et bæredygtigt alternativt transportmiddel, som kan være en del af løsningen til at nå målsætningen om 70 procent reduktion i udledningen af CO2. Indenfor transportsektoren går det nemlig den forkerte vej, og udledningen er steget støt siden 2014. Det har EU netop offentliggjort en analyse om: https://www.eea.europa.eu/highlights/member-states-must-cut-emissions

Fakta kort:

• Voiager3 har et klimaaftryk fra vugge til grav på 34,7 gram CO2/kilometer - en reduktion på 72 procent i forhold til de hidtil tilgængelige tal.
• Voiager3 udleder 61 procent mindre CO2/passagerkilometer end en bybus.
• Voiager3 kommer til Danmark foråret 2020.

Til sammenligning viser Ernst & Youngs analyse, at klimaaftrykket ved at køre i bil i gennemsnit er 120 gram CO2/km for nye biler – færdselsstyrelsen arbejder endda med et noget større tal, nemlig 212 gram CO2/km.

Hurtig udbredelse

LCA-analysen fra Ernst & Young, som er den første af sin slags foretaget på foranledning af en udbyder, dokumenterer således de store fremskridt der er sket med el-løbehjul siden den første free-sharing model så dagens lys i Santa Monica, USA i 2017.

På blot to år er el-løbehjul blevet udbredt til 626 byer i 53 lande, hvor millioner af mennesker hver dag bruger el-løbehjul som et alternativ til biler, busser og andre fossile transportmidler.

Dermed er el-løbehjul et af de transportmidler, som brugerne hurtigst tager til sig – faktisk er de fire gange så populære som free sharing el-cykler.

Kan reducere biltrafik

El-løbehjul viser dermed sit potentiale som et middel til at nå målet om at reducere biltrafik især i de større byer. En målsætning, man arbejder frem mod i en række europæiske byer. Og det er der god grund til:

• Luftforureningen stiger i de store byer, og biler er den væsentligste årsag til dette. I Danmark vurderes det, at 3750 dør af luftforurening om året – på europæisk plan er tallet 800.000.
• I gennemsnit udgør veje og parkeringspladser til biler 50 procent af arealet i europæiske byer.
• 40 procent af alle europæere er udsat for trafikrelateret støj på mere end 55 decibel, hvilket kan føre til angst, depression og nedsat indlæringsevne.

Det sker ifølge rapporten fra Ernst & Young bedst i et tæt samarbejde med de byer, hvor el-løbehjulene findes. Rapporten dokumenterer, at når samarbejdet mellem myndigheder og udbyder fungerer, kan det effektivt flytte trafik fra biler over til kollektiv trafik – fordi man kæder hubs for el-løbehjul sammen med knudepunkter for kollektiv trafik.

Et supplement til kollektiv trafik

Et eksempel, som fremhæves, er Aarhus, hvor Voi i samarbejde med kommunen har indført parkeringszoner. Resultatet er, at 60 procent af el-løbehjulene i dag parkeres indenfor disse zoner, som i overvejende grad er placeret i forbindelse med kollektiv trafik.

Dermed løser man den ”last mile”-problematik, som trafikforskere ser som den største forhindring for, at flere benytter kollektiv transport: At det er besværligt at komme det sidste stykke fra offentlig transport til sit bestemmelsessted og omvendt.

Til info skal det dog nævnes at Voi i dag har lukket ned for driften i Aarhus, Odense og Vejle, da der ikke er kunder til el-løbehjulene her under Corona-krisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere