Nye droneregler ryster posen

Nye droneregler ryster posen

Share

EU-kommissionen er på vej med et nyt, paneuropæisk regelsæt for flyvning med droner. Det vil i langt højere grad tage udgangspunkt i flyvningens risikofaktor set som en kombination af flyvemønster og dronestørrelse

Lige nu er der gang i udformningen af et helt nyt, fælleseuropæisk regelsæt for flyvning med droner. De nye regler vil betyde ændringer for alle kategorier af droner, og planen er, at de skal kunne træde i kraft om godt et års tid, altså i midten af 2019 eller senest i tredje kvartal. Som det ser ud lige nu, vil det eksisterende, danske dronecertifikat udstedt af Trafikstyrelsen pr. automatik blive konverteret til de nye EU-regler og således fortsat være gældende.

Hvorledes reglerne bliver for at bevare gyldigheden af sit certifikat – det vil sige kravene til vedligeholdelsesflyvning – er endnu ikke fastlagt, og om der kommer skærpede krav til fornyelse, vides ikke. En af de helt store forskelle på det eksisterende og det nye regelsæt er imidlertid, at det i fremtiden – undtaget i helt særlige tilfælde, hvor dronen har luftdygtighedsbevis – ikke er den enkelte drone, men operatøren eller dennes virksomhed, der skal registreres hos Trafikstyrelsen, hvis der flyves med droner på mere end 250 gram.

Se også:  Dansk droneteknologi har optimale vækstmuligheder
Nye krav til producenterne

Endnu et nyt tiltag er, at droner over 250 gram som udgangspunkt skal være forsynet med et unikt serienummer, lige som det på sigt bliver et krav med elektronisk ID samt såkaldt geo-awareness. Det er et krav fra European Aviation Safety Agency (EASA), der ligeledes forventes at stille krav til producenterne i forbindelse med beskyttelse mod hacking på droner af en vis størrelse, formentlig hvis de vejer mere end 900 gram.

Reglerne for elektronisk ID og geo-awareness vil blive indeholdt i CE-mærkningsstandarden og initiativet med beskyttelse mod hacking er ligeledes helt naturligt, da fremmed og ikke mindst fjendtlig overtagelse af en drone i et stadig mere befærdet luftrum kan få katastrofale følger. Samme problematik er eksempelvis også relevant i forbindelse med produktion af de stadig mere automatiserede biler.

Se også:  Dansk innovation halter bagud
Bliver synlig for lufttrafikken

Med teknologi som elektronisk ID og geo-awareness opnås langt bedre kontrol med hvilke droner, der flyver hvor og hvornår. Det betyder blandt andet, at dronerne bliver synlige på lufthavnenes radarsystemer, hvilket er en åbenlys fordel i bestræbelserne på at undgå kollisioner. Flere steder rundt omkring i verdenen har det været tæt på at gå galt, og selv en lille drone, kan være til stor fare for et rutefly.

Med geo-awareness advares dronepiloten ligeledes, hvis der er fejl på systemet, eller hvis han er ved at flyve ind i et luftrum med restriktioner. I lovarbejdet er der altså ikke som tidligere lagt op til egentlig geo-fencing, hvor dronen fysisk stoppes på grænsen til luftrummet, men kun geo-awareness, hvor piloten advares. Det fælles omdrejningspunkt er dog stadig større sikkerhed for alle i forbindelse med såvel ikke-kommerciel som kommerciel flyvning.

Del denne