Der er nye cookies i suppen

Der er nye cookies i suppen

Share

Du spores, når du går på nettet. Det sker ofte på måder, du ikke har nogen anelse om – for eksempel på offentlige hjemmesider – og selv hjemmesidernes ejere bliver ført bag lyset. Men ny lovgivning skal gøre det mere synligt, hvad der foregår

I princippet er der ikke noget fordækt i cookies. Det er rart, at Google Maps kan huske, hvor jeg plejer at tage hen, og det er sådan set også smart nok, at jeg får reklamer, der afspejler mine interesser.
Den genkendelsesmekanisme fungerer ved, at der bliver lejret små scripts kaldet cookies på min computer. De gemmer visse oplysninger, som hjemmesiden så kan hive frem, næste gang jeg besøger den.

Men, men, men… cookies er meget mere end det. Ifølge Karsten Rendemann fra Cookieinformation.com (der rådgiver virksomheder om Persondataforordningen, cookie- og privatlivsregler) er det langt fra alle hjemme-sideudbydere, der selv ved, hvad de lægger ud af cookies, og hvad der bliver trukket af persondata fra dem, og hvad de bliver brugt til.

Se også:  GDPR betyder strengere regler for outsourcing af data

Problemet opstår, fordi noget nær samtlige hjemmesider – både offentlige og private – bliver bygget op af delelementer udefra. Det kan være alt fra analyseværktøjer som Google Analytics til deleknapper, chatfunktioner, små programmer til selv billeder. Byggeklodserne er ofte gratis, men som Karsten Rendemann, siger:

De skal tjene på dig

”De, der har lavet de her byggeklodser, skal jo også betale deres regninger. De har jo ikke lavet dem for sjov. De skal have en indtægt på dem.”

I realiteten sker der det, at for at bruge elementet indgår ejeren af hjemmesiden en juridisk bindende aftale, der giver udvikleren af delelementet lov til at tracke brugerne og bruge data om brugernes adfærd på sitet til stort set hvad som helst.

”Det gør så, at når man går ind på en hjemmeside – og det gælder omkring 98 procent af alle hjemmesider inklusive de offentlige – så samles der personlig information. Det er ikke nødvendigvis hjemmesiden selv, der samler informationerne. Det er de samme store aktører, hvis tjenester bliver brugt på mange sider. Derfor kan de også genkende dig på tværs af platforme og services,” fortæller Karsten Rendemann.

Se også:  Kun en tåbe frygter ikke persondataforordningen

De store internationale aktører er blandt andet Google, Facebook, Adobe, Oracle og mange andre. Men der er også en enorm underskov af mindre firmaer, der typisk er mere specialiserede.

”Firmaerne prøver så at se din adfærd på nettet. De er en slags analysefirmaer, der bruger disse data til at lave en psykologisk profil,” siger Rendemann.

”Det kan være alt fra: Skal denne person have vist reklamer for herreundertøj eller dameundertøj? – til et spørgsmål, om man bedst kan lokkes med slagtilbud eller gode anmeldelser.”

Del denne