Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye AirPods kan tilpasses ørerne og har aktiv støjreduktion

Endelig kan alle bruge AirPods. De  nye Pro-model kommer med gummidutter i forskellige størrelser, så de kan tilpasses ørerne. De byder også på bedre lyd og aktiv støjreduktion.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis man ikke lige har en øregang efter Apples ideal-billeder, så er det bare surt. Så kan du ikke få lov at bruge Apples AirPods, der kun er lavet i én størrelse, uden mulighed for tilpasning.

Eller sådan var det i hvert fald, for nu kommer Apple endelig med en version, der kan justeres til ethvert øre.

De nye AirPods Pro kommer med gummidutter i forskellige størrelser, ligesom vi kender det fra stort set alle andre in-ears.

De er skabt til at lukke tæt, og bruger et særligt ventilsystem til at udligne trykket, så de bliver endnu mere behagelige.

Adaptiv EQ justerer automatisk musikkens lave og mellemste frekvenser til udformningen af brugerens øre, så man får den optimale lydoplevelse. En specialfremstillet forstærker med stort dynamisk samt en højttalerdriver med stort udsving og et minimum af forvrængning, som skal sikre god lydkvalitet med fyldig bas ned til 20 Hz og detaljeret lyd på de mellemste og højeste frekvenser.

Dæmper støjen

AirPods Pro er desuden forsynet med aktiv støjreduktion. To mikrofoner og avanceret software tilpasser kontinuerligt støjdæmpningen til hvert enkelt øre og hovedtelefonens form.

Der er også en transparency-funktion, så man kan høre hvad der foregår i omkring én. Transparent lyd bruger et ventilsystem med trykudligning og avanceret software, som sikrer, at den helt rette mængde støjreduktion er aktiv. Dermed lyder brugerens egen stemme naturlig, mens lyden fortsat afspilles perfekt.

Styres med berøring

Der skiftes mellem støjreduktion og transparency direkte på AirPods Pro ved hjælp af en ny tryksensor på skaftet. Tryksensoren gør det også muligt at afspille sange, sætte dem på pause eller springe dem over og besvare telefonopkald eller lægge røret på. Brugerne kan trykke på lydstyrkemærket i Kontrolcenter på iPhone og iPad for at styre indstillingerne eller på Apple Watch ved at trykke på AirPlay-symbolet, mens der spilles musik.

De nye AirPods Pro har desuden Hej Siri indbygget og har mulighed for musikdeling, hvis en anden vil lytte med på sine AirPods.

Trådløs opladning

AirPods Pro har samme gode batteritid som AirPods med op til fem timers lyttetid. I Aktiv støjreduktion giver AirPods Pro op til 4,5 timers lyttetid og op til 3,5 timers taletid på en enkelt opladning. Med yderligere opladninger fra det trådløse opladningsetui giver AirPods Pro over 24 timers lyttetid eller over 18 timers taletid. Opladning foretages ved blot at lægge AirPods-etuiet på en Qi-certificeret opladningsplade eller bruge Lightning-porten, når man er på farten.

AirPods Pro koster 2.199 kroner AirPods Pro og er i butikkerne senere i denne uge.

De nye in-ears fungerer med Apple-enheder med iOS 13.2 eller nyere, iPadOS 13.2 eller nyere, watchOS 6.1 eller nyere, tvOS 13.2 eller nyere eller macOS Catalina 10.15.1 eller nyere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere