Home » Gaming & Konsoller » Ny sladrehank til fodbolddommeren
Ny sladrehank til fodbolddommeren

Ny sladrehank til fodbolddommeren

Share

Der bliver råbt og gjort meget, som det kan være svært at overskue i kampens hede. Men nu er hjælpen faktisk lige ved hånden.

Spintso er en lille, ny, håndledsbåret, svensk computer, der er udviklet i et samarbejde mellem det svenske Fodboldforbund (SvFF) og virksomheden Spintso. Den vejer kun 80 g og er i stand til at registrere og dokumentere alle advarsler, udvisninger, mål og udskiftninger med blot et par tastetryk.

Computeren holder selv regnskab med antal givne advarsler, således at dommeren straks kan se, om en spiller nu idømmes en tredje og skal udvises.

Og apparatet kan på den måde medvirke til at nedsætte den såkaldte stilletid, dvs. den tid, der går fra dommeren bestemmer sig for at notere en hændelse, til han får taget blok og pen op af brystlommen og tjekket klokkeslættet på sit ur.

Sekunder der yderligere går flere af, når vejret er koldt, og fingrene lidt stive. Så nu er der ingen anmærkninger, der risikerer at blive visket bort, ligesom der heller ikke er nogen kuglepenne, der kan tabes på banen.

Displayet er tydeligt og enkelt at aflæse under normale lysforhold, og computeren er betydeligt mere modstandsdygtig over for regn og fugtighed end både røde og gule papkort.

Dertil kommer, at Spintso kan indspille og gengive alt, hvad der har lydt af tilråb, protester og kommentarer fra omgivelserne i en afstand af op til tre meter fra apparatet.

Se også:  Adobe og Real Madrid i partnerskab: Millionvis af fodboldfans får personaliseret indhold

Det er således ingen sag for dommeren bagefter at kunne dokumentere forløbet af en eventuelt højrøstet og aggressiv protest over for dommerens afgørelser. Den lille computer letter med andre ord på afgørende måde dommerens håndtering af information både før, under og såmænd også efter kampen.

Det eneste, dommeren skal huske, er at fodre den med dagens hold- og spillernavne via sin hjemmecomputer (faktisk skal han blot indtaste det rigtige nummer på trøjen, så klarer Spintso resten).

[pt id=’2006002′ size=’large’ link=’file’]

 

Også miljøet scorer

Udviklingen af Spintso er foregået i tæt samarbejde med SvFF, der har testet og sagt god for apparatet i såvel svenske rækkekampe som i kampe dømt af internationale dommere fra USA, Norge og Østrig.

Også miljøet uden for banen vil kunne nyde godt af Spintso dommercomputer, idet en fodbolddommer efter hver kamp normalt skal udfærdige to papirrapporter pr. hold.

Og med over 500.000 spillede kampe pr. år skal der bruges 15 ton papir, som der går 20 ton træ og 700 kg kemikalier foruden energi til at fremstille. Dertil kommer forurening ved transport og lagerhåndtering.

Da dommeren imidlertid nu uden videre kan overføre alle de forlangte data direkte til Fodboldforbundet via sin Spintso og USB, vil dette papirforbrug kunne minimeres væsentligt.

Se også:  Stort gratis sportstema - læs det her ...

Som altid har der rejst sig kritiske røster både på og uden for banen. Mange mener, at fodbolddommerne snarere skulle bruge ressourcer på at udvikle deres sociale kompetencer.

Disse protester har dog ikke gjort synderligt indtryk på de svenske fodbolddommere, der har taget vældig godt imod den lille håndledscomputer.

Men Spintso synes ikke bare at være en foræring til bolddommere, computeren vil nemlig i praksis kunne være en god assistent for dommere i alle sportsgrene, hvor der er flere spillere at holde styr på.

Set i det lys er prisen på 4.500 svenske kroner ikke afskrækkende, og som godkendt arbejdsredskab er prisen tillige fradragsberettiget.

Dommercomputerens vigtigste funktioner:

– Registrere mål med klokkeslæt og navnet på målskytte.

– Registrere advarsler og udvisninger med klokkeslæt og spillernavne samt udskiftninger med angivelse af tid.

– Alle data overføres let bagefter til pc via USB-port/Bluetooth.

– Diktafon der kan indspille og lagre lydsekvenser.

– Udregne tilbageværende tid og tillægger tid, hvis dommeren afbryder spillet. Holder også styr på kampens halvlege og pausernes nøjagtige længde.

Spintso har indbyggede genopladelige batterier og vejer 80 gram.
Navnet Spintso står for Sport Intelligent Solutions.
Mere om Spintso International på: www.spintso.se.


TAGS
Fodbold
Spintso
sport

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S