Home » Hardware » Ny stor streamingtjeneste – Paramount+ byder på masser af velkendte titler
Ny stor streamingtjeneste – Paramount+ byder på masser af velkendte titler

Ny stor streamingtjeneste – Paramount+ byder på masser af velkendte titler

Share

Disney+ og de andre store streamingtjenester får nu øget konkurrence. Paramount+ rykker ind i Danmark med premium-indhold fra Showtime og CBS

ViacomCBS Networks Nordics sætter yderligere fart på sin streaming-satsning i Norden, når de i starten af 2021 udvider tjenesten Paramount+ og tilføjer en række nyt eksklusivt indhold fra Showtime og ViacomCBS’ øvrige underholdningskanaler.

Dermed samler ViacomCBS nu alt sit indhold i én streamingtjeneste under et af de mest kendte brands i Hollywood: Paramount+.

Paramount+ blev lanceret i 2017 med Danmark og Norden som de første markeder. Og det er altså nu blevet så stor en succes, at premiumversionen af streamingtjenesten bliver global og lanceres i Australien, Latinamerika og Norden i starten af 2021.

ViacomCBS har i dag også offentliggjort, at deres streamingtjeneste i USA, CBS All Access, også bliver rebrandet til Paramount+ i starten af 2021, så Paramount+ bliver et stort globalt streamingbrand.

”Vi er rigtig glade for at udvide Paramount+ i Norden og tilføje både nyt og premium-indhold til vores eksisterende streamingtjeneste, som er attraktivt for både forbrugere og partnere. Med udvidelsen bliver vi en markant spiller på det globale streaming-marked og kan fremover sikre endnu mere underholdning til nordiske seere i alle aldre,” siger direktør for ViacomCBS i Norden, Jesper Dahl.

Se også:  Amazon Fire Stick 4K [TEST]: 4K-indhold fra en stick på 10 cm
Eksklusivt indhold og populære serier

Med udvidelsen af Paramount+ ligger der mere end 6.000 afsnit og film klar til streaming i løbet af 2021. Paramount+ bliver det eksklusive hjem for fremtidige Showtime-premierer, inklusiv dramaet First Ladies, hvor Oscar-, Emmy- og Tony-vinderen Viola Davis ud over at producere serien også spiller førstedamen Michelle Obama. Andre Showtime-premierer i 2021 er den længe ventede Halo, baseret på det populære computerspil af samme navn, samt American Rust og CBS All Access-serierne Guilty Party og The Harper House.

Paramount+ kommer også til at tilbyde originale serier, inklusive Lioness, instrueret af Taylor Sheridan og produceret af David Glasser og Jill Wagner, ligesom der er planer om en ny udgave af Behind the Music, produceret af Creature Films og MTV Studios.

Se også:  Endelig: Nu er der en DR-app til Android TV

Paramount+ har også bestilt The Offer, en serie baseret på Oscar-vinderen Al Ruddy’s ekstraordinære oplevelser med sit arbejde med The Godfather. Seriens ti episoder er skrevet og produceret af Michael Tolkin (Escape at Dannemora og The Player).

Danske og nordiske seere kan også fremover følge med i populære serier som Ray Donovan, The Affair, Dexter og The Good Fight sammen med en masse indhold fra ViacomCBS’ andre kanaler som Paramount Network, Comedy Central, MTV og Nickelodeon og samtidig få adgang til de nyeste film fra Paramount Pictures og velkendte filmklassikere.


TAGS
on demand
Paramount
streaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S